HLF Generalforsamlinger

Generalforsamling 2014

Referat af Generalforsamling i Helsingør Lærerforening kreds 35

Onsdag d. 12. marts 2014

 

1. Valg af dirigent

Andreas Bang.

Dirigenten konstaterede, at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og dermed beslutningsdygtig.

 

2. Valg af referent

Brigitte Clausen, Hellebækskolen

 

3. Beretning ved Formand Vera Sandby Hansen

Formandens mundtlige beretning er vedhæftet. Se bilag 1

Beretningen blev efter nedenstående debat enstemmigt vedtaget.

Herunder behandling af resolutionen.

Kommentarer til beretningen:

 

LOCKOUT – ingen bemærkninger fra forsamlingen

 

LOV 409/REFORM

 

Marketta – Smakkevej:

Spørgsmål om, hvorvidt der er regler om arbejdspladserne på skolerne.

 

Liselotte:

Kredsen opfordrer TR og AMR til at stille arbejdsmiljømæssige krav til lederne i forbindelse med etablering af arbejdspladserne. Der er ikke lovkrav om, at hver lærer har sin egen arbejdsplads, men vi skal argumentere stærkt for, at det er det vi har behov for. DLF har udsendt et inspirationskatalog, der også ligger på HLF’s hjemmeside. De arbejdsmiljømæssige lovkrav, fremgår af inspirationskataloget. HLF opfordrer til, at hver skole nedsætter et udvalg, som udarbejder forslag til hvordan arbejdspladserne skal indrettes på den pågældende afdeling.

 

Vera:

B&U udvalget har været på turné og kigget på skolernes indretning af arbejdspladser. Min udmelding til politikerne er, at vi forventer, at arbejdspladserne er færdige til 1. august.

Så det har jeg en forventning om, at de når.

 

Birthe, Nygaard:

Hvad, hvis lederen kræver at vi arbejder i et klasseværelse?

 

Liselotte:

Der er ingen lovkrav om, at arbejdspladserne ikke må være i et klasseværelse. Men der er arbejdsmiljømæssige krav, som kan være svære at opfylde i et klasseværelse.

 

Stig Johansen – Helsingør skole:

Vores ledere afventer et svar fra Byrådet om, hvorvidt man kan bruge lockout midlerne til arbejdspladser.

 

Vera:

HLF har foreslået, at Lockout pengene skulle gå til videreuddannelse. Men de er røget til arbejdspladser. Det er vedtaget i Byrådet i mandags.

 

Helsingør skole:

Det kunne være rart med en fælles plan for, hvad vi gør, hvis pladserne ikke er færdige 1. august 2014

 

Elisabet Bühring, BUR: 

Jeg har læst at midlerne bliver brugt til inklusionskurser. Dvs. at de har brugt pengene 2 gange.

 

Jens Palle, Kongevejen.

Den understøttende undervisning udgør meget få timer. En 5.-6. klasse har fx kun 17 min. om dagen. Bl.a. frikvartererne bliver regnet som understøttende undervisning. Det er kun 0. og 1. klasse, der får noget ud af det. Tallene ligger på UVM’s hjemmeside.

 

Vera:

Jeg har p.t. givet op mht. at udregne tallene for understøttende undervisning. Måske bliver det mindre i vores kommune, da vi har vejledende undervisningstal. 

 

Marketta, Smakkevej: 

Der er behov for opmærksomhed på, hvordan man honorerer TR’erne og AMR’erne til næste år.

 

Vera:

Det er vi meget opmærksomme på i Kredsen. TR og AMR skal have den nødvendige tid til arbejdet, jf. MED-aftalen. Vi vil drøfte med DS, at der skal være nogle rammevilkår til.

 

Katrine, Egevænget:

Jeg er bekymret over, at vi er så få til generalforsamlingen, set i lyset af lockouten. Det er vigtigt, at vi står sammen som fagforening.

 

Marketta:

Mange støtter op. Men mange er trætte og har travlt med at forberede sig til i morgen.

 

KOMMUNALE FORHOLD: Ingen kommentarer fra forsamlingen.

 

KREDSKONTOR OG MEDLEMSARRANGEMENT:

Jens, Kongevejen:

Det var et godt arrangement med Anders Bondo. Det er godt, at fortsætte med lignende arrangementer.

 

RESOLUTIONEN:

Mette Bayer, Hellebækskolen:

Ordet arbejdsglæde er et værdifuldt ord, som bør tilføjes. Teksten ændres jf. forslag.

 

Elizabeth, Hellebækskolen:

Vedr. videreuddannelse – Jeg kunne tænke mig, at vi stiller spørgsmål til vores Uddannelseshus. Hvad vil de (vores arbejdsgiver) med os?

 

Vera:

Uddannelseshuset er lidt af en varm kartoffel. Uddannelseshuset vil fremover være under DS ressort, og dermed lidt nærmere os. Jeg har hørt røster om, at der igen kommer fælles 30 timer kurser. Vi er opmærksomme på forholdet, men tager det ikke med i resolutionen.

 

Leif, Marienlyst:

Når vi har MUS skal vi påpege, at vi vil have fagfaglige kurser. Således kommer det til at stå flere steder.

 

Susanne, Tibberupskolen:

Jeg vil opfordre TR’erne til at spørge deres ledere om, hvilket kursus Uddannelseshuset er ved at planlægge. Lederne er blevet præsenteret for det af Jeanette Kjærgård.

 

Marketta, Smakkevej:

Er det en idé at nævne noget om AMR og TR i resolutionen?

 

Vera:

Vi har fokus på det, men tager det ikke med nu.

 

Spørgsmål fra forsamlingen:

Hvem bliver resolutionen helt præcist sendt til?

 

Vera:

Den sendes til Byrådet og til DS. Hvis den skal til skolebestyrelserne, skal det være gennem vores egne repræsentanter.

 

Stig Johansen, Nordvest:

Plejer vi at sende den til Dagbladet?

 

Vera:

Kredsstyrelsen kan overveje at brede den ud.

 

Merete Schou, Marienlyst:

Står man ikke ved sin resolution. Hvorfor skal den ikke sendes til skolebestyrelsen?

 

Vera:

Vi skal sikre, at der er et formål med at sende den ud, og at den ikke bliver opfattet som en provokation.

 

Leif, Marienlyst:

Vi får at vide i Skolebestyrelsen, at vi er fagpolitiske. Derfor tror jeg ikke, den vil gøre gavn i min Skolebestyrelse.

 

Niels, Kongevejen:

Er politikerne overhovedet klar over, hvad vores inklusionskurser er for noget? Det virker ikke sådan. Det lyder flot udadtil – men er ikke noget værd.

 

Stig, Nordvest.:

Jeg er enig med Leif. Vores skolebestyrelse er klar over, hvad vi har været igennem.

 

Vera:

Vi inviterer politikerne på Kredskontoret. Børne- og uddannelsesformanden Christian Holm Donatzky har også besøgt os. Jeg gør min indflydelse gældende, hvor jeg kan.

Resolutionen blev herefter enstemmigt vedtaget.

 

4. Regnskab

Kasserer Merete Knuhtsen redegjorde for regnskabet 2013.

Regnskabet ligger på hjemmesiden.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt, og kredsstyrelsen får decharge.

 

5. Budget, herunder fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår

Kasserer Merete Knuhtsen redegjorde for budgettet 2013.

Kassereren foreslår ingen kontingentforøgelse.

Budgettet ligger på hjemmesiden.

Forslaget og budgettet er godkendt.

Spørgsmål fra forsamlingen:

Hvornår forventes det, at kassekreditten er udlignet?

Merete:

Om 10-12 år

 

6. Valg til kredsstyrelsen - alle nuværende kredsstyrelsesmedlemmer genopstiller.

Vera Sandby Hansen er genvalgt som formand.

Merete Svalgaard Knuhtsen er genvalgt som kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Merete Svalgaard Knuhtsen er genvalgt som kasserer.

Liselotte Jørgensen Bak er genvalgt som kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Mette Sigfusson er valgt som 1. suppleant til kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Katja Gotlieb som 2. suppleant til kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Susanne Lilleballe Bech som 3. suppleant til kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Susanne Risom er genvalgt som kredsstyrelsesmedlem.

Maja Rahner Gottlieb, Hornbæk, er valgt som 1.suppleant til kredsstyrelsen.

Peter Berggreen 10-klasseskolen, er valgt som 2. suppleant til kredsstyrelsen.

Elisabet Bühring, BUR, er valgt som 3. suppleant til kredsstyrelsen.

Helle Schackinger og Jesper Petersen blev valgt som kritiske revisorer.

Leif Nissen blev valgt som revisorsuppleant.

 

7. Eventuelt

Vera takkede for valget på vegne af Kredsstyrelsen.

Andreas afsluttede generalforsamlingen kl. 21:00

 

Underskrift:

d.                                                 d.                                           d.

 

Brigitte  Clausen                    Andreas Bang                     Vera Sandby Hansen

 

________________          ____________________          ______________________
BILAG 1 - FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2014

Tålmodighed og is i maven.

Straks ved starten af dette skole år, i august måned valgte man i Helsingør Kommune, Centeret med vores kommunaldirektør for bordenden, at gå i gang med at forberede indførelsen af de nye tider for folkeskolen, Reformen, jeg henviser til den skriftlige beretning.

Specielt i arbejdsgruppen, der behandlede ledelse og samarbejde, må jeg indrømme, blev følelserne fra forårets konflikt genopfrisket.  Det var noget svært at dele ledernes optimisme om Lov409 og reformens lyksaligheder. Det blev dog også klart, at lederne selv var udfordret  af  reformen og de ændrede vilkår vedr. arbejdstiden- og vi kan konstatere, at der stadig er en del løse ender i forhold til indholdet og planlægningen af det kommende skoleår. Hvor langt man er med planlægningen af næste skoleår er selvfølgelig forskelligt, men da det også først nu er blevet afgjort hvilken økonomisk ressourcemodel, der skal bruges, fornemmer jeg der nok kan blive rimelig travlt for alle her i foråret.

 Jeg har de tidligere år haft et indtryk af, hvordan det har set ud med beskæftigelsessituationen til det kommende skoleår på nuværende tidspunkt. I år har jeg ikke noget indtryk ud fra meldinger fra skolerne, men i forhold til pensionsberegninger og antallet af nyansættelser her i foråret, er der noget, der tyder på, at vi ikke står over for en fyringsrunde. Jeg har endnu hørt ikke hørt pålidelige udmeldinger om, hvornår noget er klar, men nok først i april!

Vi ved ikke, hvordan timerne i den understøttende undervisning skal besættes, eller nok om indholdet til at vide, hvem der skal have opgaven. Ind i mellem hører man om sportsforeninger eller frivillige, der kunne tage over, men mit indtryk er at der ikke er kø fra den side. Det kommunale budget blev vedtaget med en 50/50 fordeling af den understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger, men den endelig fordeling ligger hos skolelederen. Denne fordeling har selvfølgelig indflydelse på beskæftigelsessituationen. I mellem de faglige lokale repræsentanter, BUPL , FOA og os har vi  indtil videre været enige om , at opgaven skal besættes med den, der har kvaliteterne til at løse opgaven. Det være sig i øvrigt også inden for specialområdet.

Ingen aftaler:

For os, i kredsstyrelsen var udgangspunktet fra start af og er stadig: LOV409 er gældende for arbejdstiden, og kan vi ikke få noget, der er bedre, så er loven vores værn og beskyttelse mod, at vi arbejder langt ud over hvad vi får løn for - og ikke mindst, kan holde til! 

Enhedslisten meldte klart ud fra start og opfordrede til, at der skulle indgås en arbejdstidsaftale med lærerforeningen, men havde ikke reel støtte til forslaget fra det øvrige byråd.  Jeg skal ikke gøre mig klog på hvilke interne diskussioner, der har været i de forskellige partier, men noget tyder på, at der må være sket nogle

misforståelser undervejs, da jeg er blevet mødt med, at det er ”de andre”, der ikke vil være med, når jeg har haft lejlighed til at drøfte lærernes forhold og vores generelle arbejdssituation med repræsentanter fra nogle af partierne.  At der så er valgt nyt byråd har ikke gjort sagen mindre speget. Alt i alt er det end ikke blevet undersøgt om der kunne være forhold, der ved en konkret aftale kunne være til gavn for alle parter.  Altså har der ikke ligget noget fornuft bag beslutningen, men flertallet i byrådet har blot parkeret deres beslutningskompetence hos KL.

Vi HAR ikke nogle aftaler i sigte, men derfor kan vi godt drøfte indholdet af loven med vores center med henblik på, at der er en fælles forståelse af indholdet, og vi, HLF kan fremlægge de problemstillinger vi ser i forhold til, at lærerne kan lykkes med undervisningsopgaven, og i øvrigt få hverdagen til at hænge sammen.

 Der har fra dag 1 været meldt ud fra Centeret, at man gerne ville invitere HLF med til at drøfte de fremtidlige vilkår. Både i arbejdsgrupperne, og fra den fagpolitiske vinkel. Men det er ikke en forhandlingssituation, vi er i.

 Det betyder, at det i sidste ende er centeret, der alene udvælger og medtager de forslag, vi kommer med.  Det kan være svært fra jeres side, ude på skolen at se forskellen, og det gav da også et vist røre, da det seneste ændrede administrationsgrundlag blev udsendt sidst i februar. Her var der medtaget udvalgte forslag fra HLF.  Dette opfattede nogle medlemmer, som om det var alt, hvad vi havde fremført, eller at det var det, vi var tilfredse med.

Forholdet var imidlertid, at centeret kun havde medtaget det, man fra centeret og skolelederne kunne acceptere, hvilket de i og for sig har ret til, fordi det er deres eget papir, men ikke særlig hensigtsmæssigt for os i forhold til opgaven med at holde god ro og orden på arbejdspladsen. Den samme forpligtelsen hviler på arbejdsgiver, og HLF har overfor Marianne Hoff (direktøren på området) fremført, at det nok er klogt, at vi fremtidigt får en snak om, hvordan udmeldinger, hvor HLF indgår,

videreformidles.  Det er klart, at vi er udfordret af de personalemæssige ændringer i centeret. Helt enkelt er vi ved at lære hinanden at kende, og det skal vi nok finde ud af. 

Jeg ser det som kredsstyrelsens fornemmeste opgave som medlemmernes repræsentant at fremstå som troværdig, engageret medspiller, for at bevare et gensidigt respektfuldt samarbejde med vores Center og skoleledere.  Vi skal ikke ”male fanden” unødig på væggen, men vi skal med ærlighed fremføre de bekymringer, vi hører fra medlemmerne sammen med de problemstillinger vores viden fra det fagpolitiske arbejde giver grundlag for.  Det er det professionelle ansvar, vi skal bidrage med.

En generel bekymring har været, hvordan der er mulighed for at forberede sig til undervisningen. Vi har mange gange, i flere situationer fremlagt nødvendigheden af at have en ordentlig planlagt undervisning. Vi har gentaget, tålmodigt gentaget at hvis man som lærer ikke er velforberedt, kan man ikke klare undervisningen. Man kan nok en enkelt gang køre en time på rygraden, men eleverne opdager hurtigt, om der er styr på undervisningen.  Her har vi en dybere drøftelse til gode, om hvilke planer, der ligger for at tilgodese dette behov.

Der har været drøftelse om bruttotimetallet, altså hvad udgangspunktet er for årsnormen. Vi håber, at den seneste udmelding, som blev fremført i overværelse af borgmester og udvalgsformand fastholdes, så vi lander på 1924, som - i øvrigt - det øvrige arbejdsmarked!  Der er en fortolkningsmulighed i lov409, som kunne give anledning til at hæve årsnormen til 1931,4 , og det er gået lidt op og ned i vore drøftelser, men den seneste udmelding lød troværdig.

Tidsregistreringen var noget af det første, vi drøftede med centeret. Det udsprang af den enorme lokale politiske interesse, der har, efter lockouten, været for at lærerne kan arbejde hjemme — en noget pudsig drejning Måske gik det op nogen, at det koster at lave arbejdspladser!

I har formentlig forstået forskellen mellem en aftale, en overenskomstmæssig aftale, og så de vilkår, der efter skolelederens egne præmisser tillades læreren.

Vi har derfor været optaget af at få registreret den præsterede arbejdstid. Der har faktisk fra starten været lydhørhed over for dette behov, men hvordan det vil ske, er ikke fremlagt.  Finder vi ikke en løsning på kredsniveau, formoder jeg, at man igennem MED-udvalget på skolerne får lavet en retningslinje for, hvordan det kan komme til at foregå. Vi har også drøftet muligheden for Flekstid, altså at der kan være mulighed for at møde tidligere eller senere inden for en ramme. Men det er klart, at den præsterede arbejdstid skal registreres. Derfor må vi som udgangspunkt holde os til Lov409, der beskriver at arbejdstiden registreres fra man møder til man igen forlader arbejdspladsen.

Vi har også drøftet detaljeringsgraden af den pligtige opgaveoversigt med Centeret. Det vi nu har fået forelagt er, at man har tænkt sig ,at den pulje på  de ca. 165 timer, der ligger ud over den faste daglige arbejdstid, er fordelt på opgaver  ved skoleårets start.  Hvordan planlægningen reelt vil foregå, hvordan den enkelte lærer bliver inddraget, har vi ikke drøftet, men her kan det igen være i MED-systemet, der kan aftales nogle retningslinjer i.

På de seneste møder har der været en skoleleder med til møderne med centeret. Det har vi selv opfordret til, da der er behov for på nuværende tidspunkt at kunne konkretisere lovstoffet til hverdagen på skolen. Det er ingen hemmelighed, at personaleudskiftningen i Centeret har medført, at der efterhånden ikke er personale, der kender til skolens hverdag. Og jeg vil i den sammenhæng rose vores nye centerchef, for at hente en erfaren skoleperson ind til centeret. Om vi bliver mere eller mindre enige om ting af den grund, skal jeg ikke kunne sige, men et betryggende udgangspunkt, at vi har en konkret erfaringsflade at dele synspunkter ud fra.

Vi har stadig aftalte møder og drøftelser vedr. udmøntningen af Lov409, og det er mit indtryk, at man fra centerets side erkender, at samarbejdet med kredsen stadig har en betydelig rolle i forhold til samarbejdet med lærerne på skolerne. 

Det må være en selvfølge at nævne, at den kommende kredsstyrelse selvfølgelig skal have fokus på, hvordan der følges op på den kommunale trivselsundersøgelse. Lærernes trivsel hænger sammen med muligheden for at lave en god skole. Konkrete tiltag er der p.t ikke aftalt, det har man ikke kunnet nå, men at have aftalte rammer at arbejde under og kende sine arbejdsvilkår f. eks gennem kendte rammer om arbejdstiden, kunne nok være et sted at starte!

Her skal et afsnit vedr. arbejdspladser, og min udtalelse til borgmester og udvalgsformand være, at vi forventer arbejdspladserne er klar 1. august, nå vi kan vel nok klare det!

Umiddelbart bliver vi ikke så påvirket på vores løndele, idet vi hele tiden har haft adskilt lokallønsmidlerne og de til arbejdstiden knyttede tillæg. Den lokale at forhåndsaftale er opsagt, hvor vi har erfaret at det skyldes hovedsaligt de aftaler, der

Var tilknyttet tillidsrepræsentantopgaven. Vi har fået oplyst at centeret vil sende forslag til møderække i løbet af denne uge.

MEDLEMSKURSET, fremtidig indflydelse.

Det er ikke nyt, at vi skal tilpasse os nogle givne rammer. Det har altid været udgangspunktet, når arbejdet skal tilrettelægges eller aftales (den gang det var moderne!).

 Men der ligger en lockout, en hetz fra KL mod lærerne, en døv minister, en inklusionsopgave og lokalt en strukturændring, der gør, at man som lærer kan blive noget vel forpustet og kan være parat til tilnærmelsesvis at opgive ”det hele”.  Vi kan nok huske, Erik Fabrins ord om ”at lærerne skulle komme krybende på deres grædende knæ”, ”lærerne bliver en god forretning, for de laver arbejdet alligevel” og al den spændende undervisning der fremover skal være i folkeskolen, underforstået at det, vi indtil videre har lavet, ikke dur… 

På medlemskurset i weekenden gav Camille Raymond i sit oplæg ”på Bagkanten af en konflikt” (Camilla er psykolog med speciale inden for grupper) det råd, at man nu må gøre op med sig selv, om man vil blive eller gå, – det er første step i en forandringsproces.

Og vi ser allerede, at vi har kolleger, der er søgt væk, og set i forhold til antallet af pensionsberegninger er der en del kolleger, der er ved at gøre op med sig selv om man vil blive.  Variationen på at blive, kan så også være, at man bliver med hovedet og ikke med hjertet: man bliver, fordi man er tvunget af økonomiske grunde.  Men man bliver, man må acceptere et vilkår og lægge sin plan der fra.

Set i lyset af et andet af Camillas budskaber som var, at reformen går ikke væk, men den bliver heller ikke som den ser ud nu… Sådan er det med alle forandringer. Set i det lys, er jeg overbevist om, at vi på sigt - jeg gentager: på sigt - får den indflydelse, der er med til at vi får nogle arbejdsvilkår, der gør det muligt at lave en god undervisning.   Der er endnu meget usikkerhed om, hvordan næste skoleår vil blive: vi er i den situation, at skolelederne har bolden til planlægningen og der sker ikke noget ved, vi trækker os lidt tilbage og ser, hvad der sker. Vi kan stille spørgsmål, vi kan stille mange spørgsmål, give os god tid, have is i maven.  Skolen skal fungere, hvis der laves noget, der ikke fungerer, skal det laves om, og tilpasses.   Jeg er overbevist om, at vi på sigt igen vil være med til at sætte en dagsorden, som lærere og som forening.

Det fremgå af lov 409, at lærerne skal have løbende kontakt med skolelederen vedr. arbejdstiden.. og jeg ser begrebet ”løbende” i helt bogstavlig forstand, idet det bliver en kæmpe opgave at få arbejdstiden til at hænge sammen.  Når jeg taler om at trække sig lidt tilbage, taler jeg ikke for vi skal læne os tilbage med korslagte arme, det får vi ikke noget ud af, men jeg vil opfordre til, at man giver sig selv lidt ro, og lægger ansvaret, hvor det skal ligge. Keld Fredens sagde på vort forrige medlemskursus, at det er i pauserne man finder løsninger…

For selvfølgelig skal vi deltage og give vores besyv med, når det er relevant.  Der er brug for lærerne. Der kan ikke laves god skole, uden at lærerne er med. 

På medlemskurset gav Gordon Ørskov, han er formand for vores overenskomstudvalg i DLF, medlem af hovedstyrelsen og forretningsudvalget, - Gordon gav os nogle perspektiver for de kommende overenskomstforhandlinger. Der er store ting i spil.  Hele den fagpolitiske bevægelse er udfordret af den politiske retning i forhold til velfærdsstat versus konkurrencestaten. Det individuelle perspektiv spiller stadig større rolle hos vores modpart, KL.

Det er nok med en vis ærgrelse for KL, at Danmarks Lærerforening stadig hænger sammen. I hvert fald hører og læser vi stadig, at KL har brug for at så tvivl om fagforeningens rolle og specielt udstille os som bagstræberiske. 

Det er vi ikke: Vi er topprofessionelle!  Lærerne har hele tiden været og er optaget af undervisningen og også elevernes ve og vel! Hvorfor blev vi lærere? Hvordan er det vi har det, når Viktor bryder læsekoden, når Louise forstår brøkregningen, eller vi forholder os til pubertetens oprør og usikkerhed. Vi har fokus på at undervisningen virker og elever får lært det, de skal. Vi ved, det er deres fremtid, det gælder. Det er den fælles opgave vi har i skolen. Derfor har lærerne holdt sammen, og det, skal vi arbejde for, varer ved!

 Vi har brug for hinanden i hverdagen, vi skal ikke konkurrere om mindste forberedelsestid, bedste klasser og højeste karakterer!  Vi har brug for hinanden som kolleger, og vi skal støtte hinanden, så de udfordringer vi står med ikke bliver den enkelte lærers problem. Det er et fællesanliggende at klare inklusionsopgaven, det er et fællesanliggende, hvis forberedelsestiden ikke rækker, og det er et fællesanliggende, når der er knas i arbejdsmiljøet. Men vi er selvfølgelig også forskellige, og det er der også plads til.  Vi finder vores fællesskab i professionen,

Vi var på gade og stræder sidste forår. Vi sat uden for skolen, vores forening skulle knægtes.  Det sammenhold, der blev vist der, er ikke kommet af sig selv. Vi kan kun præstere et værdifuldt sammenhold, når vi kan genkende os selv i vores forenings politikker og strategier. Derfor er det helt afgørende, at der fortsat er en tæt dialog mellem medlemmer og de fagpolitiske repræsentanter. Det starter i faglig klub, tillidsrepræsentanten og har brug for jeres opbakning, har brug for at vide, hvad I mener, tag de nødvendige drøftelser, kom frem med jeres holdninger eller stil spørgsmål.  Arbejdsmiljørepræsentanten er også en vigtig medspiller i hverdagen på skolen, arbejdsmiljørepræsentanten kan I også være med til at klæde på til at klare deres opgave.

Vi har her de sidste uger trukket en del på medlemmerne, med 3 større arrangementer, medlemsmødet m. Anders Bondo, Medlemskurset, og nu i aften generalforsamlingen, men det er min vurdering på de tilbagemeldinger vi har fået, at det har været godt at få bekræftet, at vi har en forening, der tager medlemmerne alvorligt. En forening der er i tråd med det, der foregår i hverdagen.

Som politisk valgte skal vi formidle foreningens politik, og skal foreningens politik være genkendelig og brugbar for medlemmerne, er det medlemmerne der må klæde politikerne på. Vi er, og skal være hinandens forudsætninger.

Med disse ord overlader jeg den skriftlige og mundtlige beretning til generalforsamlingen.