HLF Generalforsamlinger

Generalforsamling 2015

Generalforsamling 2015 Helsingør kommunes lærerforening kreds 35 Onsdag d. 11. marts 2015

 

1.     Valg af dirigent

Dirigent: Andreas Bang 

Dirigenten konstaterede at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

2.     Valg af referent

Brigitte Clausen, Hellebækskolen

3.     Beretning

Formandens mundtlige beretning v/  Vera Sandby Hansen er vedhæftet. Bilag 1.

Spørgsmål til formandens beretning:

Spørgsmål fra salen: Fint at borgmesteren siger, at vi skal kompetence-løftes – og bruger pengene fra A.P. Møller fonden. Men skolerne skal vikardække, og det koster penge.

Vera: Vi får først mere info 27. marts. Hvis det belaster skolerne økonomisk, får vi ikke den ønskede succes.

Susanne Bech, Tibberup: Skolerne skal delvis dække udgiften til vikardækning.

Vera: Kommentar til skolernes økonomi. Der er kræfter i B&U, der gerne vil finde midler til skolerne, men samtidig skal skolerne spare. Det bliver spændende at se, hvor vi lander på vores område. Der er en dobbelthed i øjeblikket.

Spørgsmål fra salen: Tager man sit kompetenceløft med sig, hvis man flytter arbejdsplads?

Vera: Det er vi opmærksomme på. Vi vil vi spørge yderligere indtil det d. 27. marts.

Spørgsmål fra salen: De fælleskurser, som kommunen har givet de seneste år, har vi ikke bevis på, og kan ikke bevise at vi har fået efteruddannelse.

Kommentar fra salen: Vi har fået kursusbevis for vores kurser.

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

4.     Regnskab

Kassereren redegjorde for regnskabet 2014.  Regnskabet ligger på hjemmesiden.

Spørgsmål til regnskabet:

Spørgsmål fra salen: Hvordan har købet af ejendommen i Helsingør påvirket regnskabet?

Merete: Da vi lejede kontor – smed vi pengene i et hul. Pt. har vi også en udgift på kassekreditten, som finansierer lånet. På sigt vil udgiften falde fra tidligere 100.000 til 60.000 pr. år.

Spørgsmål fra salen: Der er 764 betalende medlemmer. Er der sket et fald?

Merete: Ja, det er der.  Det kommer jeg ind på i budgettet. Der er færre lærere, men organisationsgraden er uændret. Det skyldes bl.a at TR’erne på skolerne er gode til at få lærerne med.

Der ligger yderligere info vedr. dette på hjemmesiden under regnskabet.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt og kredsstyrelsen får decharges.

En historie fra den virkelige verden

Katja Gottlieb fra kredsstyrelsen fortalte en historie fra sit lærerværelse og afsluttede med at konkludere, at det er kollegerne, der er lærerværelset.

PAUSE

Herefter var der pause med spisning og drøftelse af input til kredsstyrelsens videre arbejde.

Kredsstyrelsen ønskede input til, hvad medlemmerne synes, er vigtigt for at have et godt arbejdsmiljø samt input til kommende medlemsarrangementer.

Kommentarer til kredsstyrelsens initiativ vedr. input:

Fra salen: Det er en god idé at sætte sådan et initiativ i gang – men det skal struktureres anderledes. Fx kunne kredsbestyrelsen fordele sig blandt bordene.

Fra salen: Jeg har lidt svært ved at skulle i rundbord-drøftelse. Det hænger ikke sammen for mig til en generalforsamling

Fra salen: Jeg synes, det er kedeligt at deltage i en generalforsamling uden debat. Derfor er det skægt at prøve en ny struktur af, så kredsstyrelsen får input.

Fra salen: Jeg kommer også til generalforsamling for at tale med kolleger, som jeg ikke har set i mange år. Jeg gider ikke en debat til generalforsamlingen. Det hører til et andet sted.

Fra salen: Vi er meget få til generalforsamlingen. Vi er nogle, der har nogle frustrationer, hvor gør vi af dem?

Vera: Dette er en prøve på at få mere debat. Det er rart med input for og imod. Vi tager det med videre. I kan også altid gerne skrive til os.

5.     Vedtægtsændring (se bilag - § 10 stk.2, §11, samt § 16)

Tidligere tekst ønskes ændret til:

’honorareret, opgjort som den samlede honorarsum delt med antallet af frikøbstimer.’

’Honoraret skal sikre, at de tillidsvalgte ikke lider…’

’Funktionen som sekretær aftales løbende’

Ændringerne blev enstemmigt vedtaget.

Generalforsamlingen bemyndigede til, at den endelige tekst blev udfærdiget i overensstemmelse med beslutningen.

6.     Budget og fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår

Kassereren foreslår uændret kontingent for 2016.

Kassereren redegjorde for budget 2016. Budgettet ligger på hjemmesiden.

Budgettet blev enstemmigt godkendt.

Spørgsmål fra salen: Er der regler om hvor mange bestyrelsesmedlemmer der er i forhold til medlemmer?

Vera: Nej – der er ingen regler, ud over vedtægter. Vi er 7 – men det er noget vi løbende har drøftet.

7.     Eventuelt

Fra salen: Jeg er ked af lovgiverne. Jeg er ked af, at vi er så få i dag. Vi arbejder stadigvæk ikke under en arbejdstidsaftale. Det er ikke KL men finansministeriet. Kan vi gøre opmærksom på, at vi ikke er tilfredse?

Merete: Vi har afsat 30.000 i budgettet i Særlig fond til faglige aktiviteter, annoncer mm.

Vera: Jeg tror, at mange føler som spørgeren. Det er ikke vores kop te. Der har ikke været udsigt til at vi kunne lave en ny aftale. Vi ville ikke skrive under på Lov409. Den største sejr er, at vi som forening har formået at stå sammen. Et stort flertal tror ikke på, at det kan betale sig for os at aktivere eller strejke. Vi skal se det i et langstrakt perspektiv. KL er splittet. Vi har formået at stikke en kile ind hos KL.

Fra salen: Jeg kunne godt have tænkt mig at min forening havde meldt ud, at vi ikke er tilfredse med resultatet.

Fra salen: Vi skal tage hånd om hinanden. Ellers kan vi lukke og slukke.

Fra salen: Enig i, at der er meget resignation. Der skal noget til for at mobilisere kræfterne. Mere synlighed og mere ’stampen’ i jorden – ikke for at vise overfor andre – men for at vise overfor os selv.

Medlem fra salen: Vi er ikke få her i aften – vi er mange. Tidligere var vi 10-15, når det ikke er en valg-generalforsamling.

Vera: Vi skal arbejde for sammenholdet. Vi har taget nogle tiltag i den retning. Vi er også presset på kredskontoret, bl.a. pga. mange personsager. Tak for input.

Susanne, kredsstyrelsen: TR’erne har holdt lokale OK15 møder og kredsmedlemmer har stået til rådighed.

Lise-Lotte, kredsstyrelsen: Vi kan lave nogle flere medlemsmøder, fx temamøder i løbet af året, og drøfte det som trygger i løbet af året.

 Fra salen: KL skal ikke lykkes med at splitte os ad.

Fra salen: Jeg oplever, at det der er taget fra os, er fælles frikvarter. Det er der, hvor vi passer på hinanden. Hvor er vores medindflydelse på vores skoledag?

Mette, kredsstyrelsen: På nogle skoler i kommunen, kan man aftale sig til et frikvarter.

Vera takkede for fremmødet.

Andreas Bang afsluttede generalforsamlingen kl. 21.20 med tak for god ro og orden. 

Der var 48 stemmeberettigede medlemmer til stede.

Dirigent Andres Bang

 

Bilag 1

Formandens mundtlige beretning 2015

Der har i de seneste 2 år været talt meget, men aftalt for lidt! Hvad fungerer, og hvad dur ikke..?  Afgrænsningen mellem disse to erfaringer må naturligt have noget tid til at blive afprøvet, men for alle parters skyld og ikke mindst for folkeskolens skyld, lad det ske i et samarbejde, og det på alle niveauer!

Vi bliver dagligt udfordret af dilemmaer opstået mellem en politisk ambitiøs lovgivning og økonomiens begrænsninger.  Der synes at være rigeligt at tage fat på.

En helt grundlæggende ændring i folkeskoleloven er skiftet fra undervisningsmål til læringsmål. Med fokus på læringsmålene sættes der fokus på de individuelle elevplaner.  Der skal for alle fag beskrives individuelle læringsmål, for enkelte fag dog over en toårig periode, men skrives skal der. Ambitionsniveauet for elevplanerne fremgår af Folkeskolelovens § 13. 

Der afprøves i indeværende skoleår elektroniske elevplaner og tilbagemeldingerne er, at det tager utrolig meget tid at udfylde dem.  Detaljeringsgraden har en tendens til at blive udvidet, når data skal samles elektronisk - Spørgsmålet er selvfølgelig om dette tidsforbrug og detaljeringsgraden overhovedet står mål med formålet.

Vi bliver udfordret på grænsen mellem hensynet til den enkelte og fællesskabet. Det overordnede mål med at inkludere flere elever taler for deltagelse i fællesskabet, men samtidig skal de individuelle læringsmål tilgodeses, et dagligt dilemma i undervisningen, især med mange elever i klassen. Og pudsigt nok tales der ikke om eksklusion, når der tales om oprettelse af specielle tilbud for særligt godt begavede elever. Undervisningen forventes at være varieret og spændende, men gode råd om børn, der har problemer med skolearbejdet går ofte ud på, at disse elever  har brug for ro og regelmæssighed. Ofte bliver inklusionsopgaven overladt til den enkelte lærer, måske med et enkelt råd undervejs men udfordringerne i at udskille færre elever kan ikke klares alene med råd og vejledning. Der er til stadighed behov for fokus på samspillet mellem teoriens intention om en øget inklusionen og praksisdelen!   Helsingør Kommune har uddannet inklusionsvejledere og der oprettes, så vidt jeg er orienteret endnu et hold til august. Men er vilkårene for deres arbejde de rigtige og har vejlederne reelle handlemuligheder, så deres kompetencer kommer i spil?

I rapporten ” Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde”  udarbejdet for undervisningsministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning fremgår det, at Co-teaching er bedste bud på at inklusionen lykkes. Co –teaching handler bl.a. om at det er en lærer og en lærer med specialpædagogisk viden, der samarbejder, og helt væsentligt- at begge lærere  har ansvar for alle elever.   Sådanne løsninger synes ikke mulige i og med at budgettet for specialundervisningen blev beskåret, da det blev fordelt mellem skolerne! Der er brug for flere uddannede speciallærere til støtte i undervisningen, hvis inklusionsopgaven skal lykkes.

Understøttende undervisning.  

Den understøttende undervisning skal underbygge undervisningen, bl.a. med et samarbejde mellem lærere og pædagoger som udgangspunkt. Lad mig her nøjes med blot at konkludere, at det kan gøres bedre på flere fronter! Det er udmærket beskrevet i Rambølls rapport :” understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen,” en rapport udarbejdet til Rådet for børns læring. Heri konkluderes det bl.a., at det er svært at få sammenhæng mellem den understøttende undervisning og den faglige undervisning, en erfaring der også hersker i vores skolevæsen. Hovedforeningens sekretariat har også været ude at spørge til den understøttende undervisning. Erfaringen fra Rambøll underbygges her, men fra en anden vinkel: Ud fra ca. 1500 medlemmers besvarelser kan man nemlig konkludere, at det går bedst, når det er faglæreren, der varetager den understøttende undervisning! Der er ingen tvivl om, at der er brug for en pædagogisk afklaring af hvad og hvordan den understøttende undervisning skal indgå i elevernes undervisning.

Lærernes dagligdag: 

Der tegner sig i øjeblikket en kompleksitet af uløste problemstillinger og dilemmaer i vores dagligdag, men vi er stadig lærere.  Vi gør en forskel, en forskel for eleverne i skolen, hver dag. Men der skal være tid til at arbejde med undervisningen, bl.a. John Hattie, siger helt klart at det er lærerens arbejde med undervisningen, der er vejen til elevernes faglige løft. Vi skal have tid til samarbejde, tid til en kollegial samtale og tid til at hjælpe hinanden, når det er nødvendigt! Kun når alle disse forhold er i orden kan lærerens lykkes med opgaven. At lykkes med sit arbejder skaber arbejdsglæde. Arbejdsglæde og god trivsel på arbejdspladsen bør være et mål for vores arbejdsgiver. Med oplægget til den (eventuelle) nye overenskomst, - og jeg skal her benytte lejligheden til at opfordre jer til at stemme, er der markeret en holdningsændring fra KL´s side! Det er et” første trin”, men helt afgørende vil det være, hvad vores egen kommune vil.

Det er helt afgørende for vores skolevæsen, at der igen vises tillid lærerne. Vi skal have gennemsigtighed og kendte spilleregler for vore vilkår. Der skal være tid til opgaverne og en overkommelig arbejdsmængde.  For HLF er det ikke afgørende, vi får en aftale om arbejdstiden, det afgørende er arbejdsvilkårene, et forståelsespapir rækker langt, men en aftale er selvfølgelig nemmere at styre efter. Det vil snart vise sig om vores Center og ledere reelt ønsker at ændre i det nuværende kommunale styrelsesgrundlag. Det er politisk vedtaget, men hvis vi og lederne kan finde et bedre udgangspunkt for planlægningen af arbejdstiden, vil der formentlig være politisk flertal for sådan en løsning. Der er indledt en møderække med skolelederne og Centeret og nedsat en arbejdsgruppe, hvor opgaven er at finde løsninger på at få mere fleksibilitet. Det gælder muligheden for at kunne samarbejde såvel som ens egen mulighed for at udføre arbejdet, når der er behov det.  Vi har en forventning om at disse møder munder ud i forbedringer af vores arbejdsvilkår. Det skal afgøres inden for den næste måneds tid. Vi har foruden fokus på arbejdstiden, forhørt os om det er nu vi skal have en fælleskommunal lønaftale, i modsætning til aftalerne, der gælder for hver enkelt skole.

 

Evalueringen af skolestrukturen

I arbejdet med evalueringen af skolestrukturen bliver et af spørgsmålene bl.a om hvor meget af den skolepolitiske dagsorden, der skal være besluttet på et fælles kommunalt niveau og hvad der skal ligge på skoleniveau, under skoleleder eller skolebestyrelse. Efter Børne og ungeudvalgsmødet i april sendes rapporten i høring. Rapporten redegør for de problemstillinger, der har været ved strukturændringen, og opstiller scenarier for løsninger. Når der opstilles forskellige scenarier, er det fordi, der ikke har været enighed i styregruppen. F.eks. har der været uenighed om, det er en fordel, at der som udgangspunkt kun må være 24 elever i klassen. Vi anser det stadig som en fordel i undervisningsøjemed at vi kun har 24 elever. Vi ved også det koster, men det gør alle tilvalg!  Man kunne også vælge at se det som en investering. Rapporten blev her først i marts (kan man kalde det)” førstebehandlet i B&U-udvalget, og her blev det drøftet om skolebestyrelserne skulle kunne nedlægge matrikler. Det bliver dog ikke en fortsat drøftelse, idet den beslutning er der allerede enighed om, at den ligger i Byrådet. Der er selvfølgelig ingen tvivl om at økonomien, også i debatten om skolestrukturen bliver en afgørende faktor, men vi har en kommunal vision om at tiltrække 800 børnefamilier inden 2020, så vi har brug for en velfungerende folkeskole. Mit bedste bud er at der i høj grad er brug for stabilitet. Tilflyttere skal kunne vide hvilken skole deres barn kommer til at gå i, både den konkrete placering, men også på indholdsdelen. Det øgede tiltag af forskellige kommunale tilbud bør ikke være en konkurrence mellem skolerne om at tiltrække elever. Der skal være større opmærksomhed på, hvad der skal afspejle at skolerne er en del af Helsingør kommunes samlede skolevæsen og der er nu brug for en afklaring af, hvor grænsen skal være mellem det individuelle og fællesskabet. Vores borgmester er tydeligvis stolt af at kunne præsentere et program til Kompetenceløft af Hele Helsingørs Skolesystem, som det betegnes i brochuren. Dette kompetenceløft skal ske i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og Index: Design to Improve Life- og finansieres af Mærsk-fonden.   Den begejstring der her spores hos borgmester, udvalg og skoleledere når måske også ud til lærerne og de øvrige ansatte.  Der er store ambitioner og alle skal involveres, medhjælpere, pædagoger, lærere og ledere skal på skolebænken i den treårige periode projektet skal løbe. Erfaringer med tidligere topstyrede projekter har været, at de er mødt med en vis modstand, når indholdet ikke levede op til forventningerne! Derfor gælder det om at få information ud til alle deltagere, så forventninger og indhold hurtigst muligt afstemmes. Der er allerede blandt lærerne udtrykt bekymringer om, om der gives ordentlig tid til opgaverne tilknyttet kurset. Der var en første præsentation på LO-skolen d. 4 februar og HLF er nu sammen med de øvrige organisationer på skoleområdet inviteret til møde i centeret sidst i denne måned for at høre nærmere om projektet.  Mit udgangspunkt vil være, lad os nu høre om de nærmere planer, og lad os se hvad vi kan få ud af det! Elevernes trivselsundersøgelse, hvordan skal den bruges, Faglig ledelse, faglige fyrtårne, holddannelse, klasselærere,… og der kunne sikkert findes endnu flere emner at kommentere. Der er konstant nye elementer eller opgaver at forholde sig til- og det gør vi! Jeg vil til slut her i beretningen i år tilslutte mig det synspunkt som kom frem i artiklen fra i mandagsudgaven af Politiken: Få nu armene op over hovedet…….De danske lærere er knaldhamrende dygtige, vi har grund til at være stolte af vores faglige kunnen.- og når vi står sammen, i aften, i morgen på arbejdet….så bliver vi ved med at være stærke!