HLF Generalforsamlinger

Generalforsamling 2016

Generalforsamling 2016 tirsdag 15.marts 2016 kl.19-22 Borupgårdskolens kantine

ENDELIG DAGSORDEN I HENHOLD TIL VEDTÆGTERNES § 6

1. Valg af dirigent

2. Valg af

a) referent

b) stemmetællere

3. Beretning

4. Regnskab

5. Vedtægtsændring

6. Budget og fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår

7. Valg, jf. § 9, samt beslutning under pkt.5

8. Eventuelt

Du kan finde relevante dokumenter til generalforsamlingen i boksen til højre i takt med at de bliver udarbejdet.

Bemærk venligst, at der under dagsordenens pkt.7 skal vælges følgende, såfremt vedtægtsændringerne under pkt.5 vedtages:

a. Formand

b. 2 kongresdelegerede

c. 3 suppleanter for delegerede

d. 1 kredskasserer

e. 3 suppleanter til kredssstyrelsen

f. 2 kritiske revisorer

g. 1 revisor suppleant

 Såfremt vedtægtsændringerne ikke godkendes, skal der yderligere vælges 1 kredsstyrelsesmedlem, hvis kredsens kasserer vælges som delegeret.

 

Referat

Generalforsamling i Helsingør Lærerforening, kreds 35

Tirsdag d. 15. marts 2016

 

1. Valg af dirigent

Dirigent: Andreas Bang

Dirigenten konstaterede at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

 

2. Valg af

 a)    Referent

Brigitte Clausen, Hellebækskolen

b)   Stemmetællere

Adam Nørgaard, Byskolen

Leif Nissen, Byskolen

Jesper Pedersen, Borupgårdskolen

 

3. Beretning v/ formand Vera Sandby Hansen

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer fra salen.

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

Formandens mundtlige beretning er vedhæftet. Bilag 1

 

4. Regnskab v/ kasserer Merete Svalgaard Knuhtsen

Spørgsmål fra salen: Hvor mange medlemmer færre har foreningen?

Merete: Der er færre lærere og derfor færre medlemmer. Organisationsprocenten er minimalt forandret.

Kasseren redegjorde for regnskabet 2015. Regnskabet ligger på hjemmesiden.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt og Kredsstyrelsen får decharges.

                                                                              

5. Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringsforslag ligger på Kredsstyrelsens hjemmeside.

Alle ændringsforslag blev vedtaget

 

6. Budget og fastsættelse af kontingent v/ kasserer Merete Svalgaard Knuhtsen

Kasseren foreslår uændret kontingent i 2016, men budgetterer med en kontingentstigning på 23 kr./mdr. pr. 1/8-2017, som dog skal vedtages på generalforsamlingen i 2017.

Kasseren redegjorde for budget 2017. Budgettet ligger på hjemmesiden.

Budgettet blev godkendt.

 

7. Valg til kredsstyrelsen (jf. §9 samt beslutning under pkt. 5. Se side 22 for uddybning)

Valg til kredsstyrelsen

Vera Sandby Hansen er genvalgt som formand.

Merete Svalgaard Knuhtsen er genvalgt som kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Merete Svalgaard Knuhtsen er genvalgt som kasserer.

Liselotte Jørgensen Bak er genvalgt som kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Mette Sigfusson er valgt som 1. suppleant til kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Katja Gotlieb er valgt som 2. suppleant til kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Susanne Lilleballe Bech er valgt som 3. suppleant til kongresdelegeret og kredsstyrelsesmedlem.

Maja Rahner Gottlieb, Hornbæk er valgt som 1.suppleant til kredsstyrelsen.

Christina Gjerding, er valgt som 2. suppleant til Kredsstyrelsen.

Stig Johanssen, er valgt som 3. suppleant til Kredsstyrelsen.

Helle Schackinger og Jesper Petersen blev valgt som kritiske revisorer.

Leif Nissen blev valgt som revisorsuppleant.

 

8. Eventuelt

Spørgsmål fra Søren (Grydemoseskolen): Jeg kunne tænke mig at fagforeningen/kredsstyrelsen var mere synlige, aggressive og orienterede mere om, hvad de gør for medlemmerne.

Katja: Vi har et Kredsblad som sendes ud hver anden måned. Det sendes til TR og til det enkelte medlem. Det hedder HLF-nyt. Vi har også en Facebook side.

Vera: Vi fra kredsstyrelsen kommer gerne ud på skolerne fx til Faglig Klub. Vi vil gerne have henvendelser fra medlemmer, både med kritik og gode ideer.

 

Vera takkede dirigenten og Kredsstyrelsen samt medlemmerne for fremmødet.

Vera takkede Susanne Risom for hendes indsats de sidste 4 år i Kredsstyrelsen. Susanne genopstiller ikke til Kredsstyrelsen.

Dirigent Andreas Bang takkede for god ro og orden.

Generalforsamlingen sluttede kl. 20:50. Der var 48 stemmeberettigede medlemmer til stede.

 

Dirigent Andreas Bang

 

 

 

Bilag 1

Formandens mundtlige beretning 2016

Teksten i vores Logo er ikke uden betydning… vi lærer for livet, ikke for s.. jeg vælger at der skal stå skolen

Vi lærer for livet, ikke for skolen.  Folkeskolens formålsparagraf underbygger denne hensigt, når der i §1 stk 2 og 3 beskrives en række egenskaber og værdier for elevernes udvikling:  udvikle fantasi, tillid til egne muligheder, folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre… skolens virke skal være præget at åndsfrihed, ligeværd og demokrati! Idealer vi bl.a. gennem vores uddannelse har en bevidsthed om er med til at give eleverne et stærkt rygstød til voksenlivet. Vi skal altså i vores daglige arbejde præge skolen med åndsfrihed, ligeværd og demokrati og vi har derfor en naturlig forventning om at blive ledet efter samme idealer.

Derfor kritiserer vi også arbejdsforholdene, når vi er trængte på at løse kerneopgaven. Det vækker til tider irritation hos ledelsen, men selvfølgelig skal vi som ansvarsfulde medarbejdere oplyse om tingenes tilstand. Vi kritiserer med en forventning om at forholdene kan ændres til det bedre. At forholde sig kritisk, at fremføre kritik er fundamentet i et demokratisk samfund.

 Det er også et led i vores uddannelse at have en kritisk sans, og vi har med vores kritik et reelt ønske om at deltage aktivt i udviklingen af skolen.  Vi har bl.a. kritiseret vilkårene for forberedelse af undervisningen, et vilkår der er i stærk modstrid med et ønske om at øge elevernes faglige kompetencer.

Desværre bliver vi med denne kritik mødt med tiltag, der går ud på, at det er medarbejderen, der har brug for vejledning til at klare opgaverne. Medarbejderens evner kommer i fokus, i stedet for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Når arbejdspresset bliver for stort, skal ansatte coaches i bedre planlægning.

Begrebet frustrations-robustheds-kompetence, dejligt mundret ord, vidner om hvor ansvaret for at klare arbejdsopgaver fører hen. Nu skal vi være robuste, jeg har hørt udtrykket italesat som en kompetence vi skal bibringe vore elever… vi skal kunne tåle noget og når selvværet mindskes i kampen om at slå til, er der behov for psykologisk bistand.

 Hvordan denne form for individualisering af problemer på arbejdspladsen griber om sig har Rasmus Willig, beskrevet i udgivelsen af ” Kritikkens U-vending. Rasmus Willig, der er lektor og ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskolde universitet, beskriver hvordan en individualistisk kultur går hånd i hånd med en udpræget selvkritik. Rasmus Willig har også udgivet et essay om ”umyndiggørelse”. Hvad er det, der sker, når medarbejderne bliver mødt med et enten er du med eller imod. Underforstået kan du ikke lide lugten i bageriet, så forsvind. Hvoraf kommer fornemmelsen, at det bedre kan betale sig at tie end at fremføre sin kritik?  Det er uhyggelig læsning, en beskrivelse af hvor vi i hverdagens sprog og handlinger møder den giftige antydning af at kritik kommer af din egen utilstrækkelighed.

 

Men vi skal selvfølgelig forholde os kritisk til vores arbejdsforhold, vi skal forholde os kritisk til udviklingen af folkeskolen og vi skal deltage som fagprofessionelle i den offentlige debat.

 Derfor havde kredsstyrelsen valgt at have fokus på ytringsfriheden på vores medlemskursus, her 4. og 5. marts.   Hvilke muligheder har vi for at ytre os om kritisable forhold og hvornår er det hensigtsmæssigt? Advokat i FTF Helle Bents gennemgik Love og regler for ytringsfriheden. Vi fik viden om, hvordan ombudsmanden holder øje med at offentligt ansatte ikke trues til tavshed. Angsten for repressalier ved man nemlig, tilbageholder medarbejdere fra at kritisere forhold på arbejdspladsen. Tendensen er, at man ikke ytrer sig så ofte mere, en problematik der er stor fokus på i de faglige organisationer.

 For vi skal med respekt for ledelsesrettet, loyalitetsforpligtelsen, og vores sunde fornuft ikke lade os kue til tavshed, når vi har noget på hjerte.  Vi har igennem vores forening, vores faglige klub også muligheden for at ytre os i fællesskab. Et fællesskab vi skal bruge og kunne regne med.

I vores Hovedudvalg har vi medarbejdere netop ikke ønsket en whistleblower ordning, i forvisning om at vi bl.a. gennem de faglige organisationer har mulighed for at bringe kritisable forhold til torvs.  

Som næstformand i H-Med er jeg med til at planlægge fælleskurser for alle kommunens tillidsrepræsentanter, for alle faggrupper. Vi har med kommunaldirektørens billigelse haft fokus på ytringsfriheden, og både Helle Bents og Rasmus Willig har været oplægsholdere. Jeg forventer, at denne tilgang til ytringsfrihed skal være kendetegnende for alle områder i kommunen, også for vores område.

  Ytringsfriheden må ikke blive et tomt mantra, mens tavsheden breder sig, tydeligere kan det ikke siges, jeg citerer delvis, Lars Holmgaard Christensen, medieforsker fra Politiken i søndags.

 

Sygefraværet

Og måske er netop den dialog, den kritiske dialog vejen frem til nedbringelsen at sygefraværet.     Men jeg må skynde mig her at pointere, at ” snak ” gør det ikke alene.  Det er nødvendigt at tage lærerne alvorligt, når vi siger vi har for mange opgaver, og der er brug for handling.

Skyldes sygefraværet et ”brækket ben” er der noget konkret at forholde sig til, men er det uro i kroppen, søvnløse nætter og hvad der ellers kendetegner en begyndende stresssituation skal vi som ansatte lytte til kroppens signaler. Vores arbejde skal ikke ødelægge vores liv.

Og spørgsmålet for skolen er jo, om pengene skal bruges til et totalt sygefravær, eller kunne sygefraværet mindskes ved at fratage en lærer arbejdsopgaver. Hvordan ser regnskabet ud med 3 færre ugentlig lektioner i forhold til sygefraværet i forhold til et eksploderende vikarforbrug?

  Der er fokus på området… for det er jo dyrt, når medarbejderne bliver syge.  Vi ved at vikarkontoen er steget gevaldigt.  At få nedbragt sygefraværet, fil være en win-win situation for arbejdsplads og medarbejdere. 

Planlægningen af det kommende skoleår er i fuld gang. Vi må have forventning om at ledernes proklamerede øgede fokus på dialogen om opgaveoversigten og en mere gennemskuelig arbejdsbeskrivelse, vil forbedre arbejdsmiljøet.

 Det er dog også min forventning at der stadig vil være et stort behov for fagpolitisk fokus og opfølgning på arbejdet med opgaveoversigterne.

 

Rekruttering, fastholdelse og lønforhold

For der er brug for lærerne! 

Har vi lærermangel i Helsingør Kommune? ” I nogen grad” var mit svar til vores forening, da de i januar lavede seneste undersøgelse på området.  Vi har indtil videre ikke ført nøjagtig statistik over hvorvidt procenten af ikke anordningsmæssigt uddannede er steget, men har via vore tillidsrepræsentanter haft et billede af at rekrutteringsproblematikken p.t har været knyttet til specifikke fagområder. Fysiklærere og tysklærere behøver ikke at frygte for arbejdsløshed! Nogle skoler har ansat, ellers pensionerede lærere til at varetage disse fagspecifikke opgaver.

Men en tendens, som peger stærkt i retning af en stigende lærermangel- også i vores område- er lærernes muligheder for at skifte arbejdsplads. Den tidligere loyalitet med at skifte stilling i forbindelse med sommerferien er skiftet ud med muligheden for bedre arbejdsvilkår uanset årstiden. Bl.a. afstanden til skolen har fået større betydning med LOV 409.  Antallet af undervisningslektioner, og ledelsens omdømme er også parametre der nu indgår i motivationen for at skifte arbejdsplads.

I takt med at lærerne oftere skifter arbejdsplads er de forskellige lønforhold i kommunerne også sat på dagsordenen, og i rekrutterings øjemed synes lokallønsfordelingen i stigende grad at udgøre et problem i vores kommune.

Vi er, mig bekendt den eneste kreds i regionen der har lønforhandlinger på hver enkelt skole. Et forhold der startede helt tilbage med NY-løns indførelse. Og som vi har arbejdet på i foreningen på at få lavet om.

 Vi har indtil videre haft en lønudvikling på samme fod som lærerne i vores nabokommuner, men den holder ikke længere. Det handler om at tilflyttere og nyuddannede ikke er sikret en del af lokallønnen, et forhold vi p.t arbejder på at forklare vigtigheden af i rekrutteringsøjemed. Det er altså ikke os ”gamle” der i første omgang sakker lønmæssigt bag ud.

 En nyuddannet lærer vil ved ansættelse i f.eks. Fredensborg, Gribskov eller Halsnæs være sikret ca. 17000 kr. i lokallønstillæg.  

  En nyuddannet får godt nok på alle skoler andel i de lokale lønmidler.  Beløbet varierer mellem 3500 og op mod 10.000, som midlerne er aftalt for indeværende skoleår.  Forskellen skyldes selvfølgelig at nogle skoleledere har indset behovet for at nyansatte også tilgodeses i lokallønsdelen.

Problemstillingen opstår som nævnt også ved ansættelser af erfarne lærere. De kommer ofte med et ønske og en formodning om ikke at gå ned i løn.  Så modtager vi på kredskontoret lønindstillinger på beløbsstørrelse vi ikke tidligere har set og til lejligheden opfundne funktioner- og jeg forstår da godt at tilflyttere ikke ønsker at gå ned i løn, men det er vel heller ikke rimeligt at de andre ansatte på skolen får en lavere løn for samme arbejde?   For hvor kommer pengene pludselig fra?  Da der var lønforhandling var der ikke de store midler at gøre med, sagde de 

 Vi har i foreningen en solidarisk lønpolitik. Vi arbejder for at lønnen fordeles efter kendte og objektive kriterier, og lige løn for lige arbejde. Denne politik følger vi ved alle lønforhandlinger.

Det er vores vurdering at pengene til et fælles kommunalt grundtillæg kan findes inden for de nuværende rammer.

I øvrigt har vi lagt en lønoversigt over aftalte tillæg på de forskellige skoler på vores hjemmeside. 

 

Velfærdsalliancen….

 Og vores løn hænger sammen også sammen med kommunens økonomi!

Ingen er i tvivl om at skolevæsenet i vores kommune er prioriteret højt, bl.a for at tiltrække børnefamilier. Ingen er så vel heller i tvivl om at når borgmesteren ønsker at gå økonomien efter i sømmene, er det for at lede efter potentielle besparelser, og selvom vores Udvalgsformand i dagbladet har givet udtryk for at det ikke er hans ønske at spare på området, så er der besparelser i udsigt. Det er ikke kun på vores områder sådanne udsigter lurer… Velfærden var på den politiske dagsorden ved sidste Folketingsvalg, Det var ikke ” velfærdsblokken”, der fik ministerposterne. – og ikke overraskende med denne regering og dens allierede blev jagten på den offentlige sektor endnu engang sat ind og denne gang indledt med ” omprioriteringsbidraget”. Et kommunalt bidrag…. Bidrag plejer at være frivillige—til statskassen. For kommunerne er det en kæmpe regning, med himmelråbende konsekvenser. Ingen i den offentlige sektor vil undgå at mærke saltet i kommunernes åbne sår efter sådan en omgang.   Hvad der reelt vil ske, er selvfølgelig ikke til at forudsige, der udspiller sig allerede politiske sværdslag i dagspressen…

 Det er Københavns Lærerforening der sammen med de flere faglige organisationer, igennem samarbejdet i Københavns Kommunes Hovedudvalg har taget initiativ til demonstrationer mod de varslede besparelse. De har henvendt sig i første omgang til for at næstformændene i kommunernes hovedudvalg til at skrive under på en protest mod velfærdsforringelserne.   Annoncen var i Politiken i forrige søndag.

   Den igangsatte protest har spredt sig ud over det ganske land. Der er lagt op til demonstrationer foran alle landets rådhuse d. 12. maj. Hvad vi finder ud af her i Helsingør kan jeg ikke p.t. sige noget om, men vi har talt sammen med nogle af de andre faglige organisationer, f.eks. FOA.

Dette vil I høre nærmere om….

 

Kredsens økonomi

Alt i alt har kredsens økonomi det udmærket, men med udsigten til et lavere antal medlemmer er der behov for rettidige tilpasninger. Organisationsgraden er kun marginalt forandret. Kassereren har med stort omhu i flere år fundet besparelse på områder, der umiddelbart ikke har berørt kredsens vedtægter.  Denne gang har kredsstyrelsen indstillet, at antallet af kredsmedlemmer nedsættes fra 7 til 6.  Kredsstyrelsen har vurderet, at serviceniveauet for medlemmer kan bevares ved omlægning af kontortid og sagsbehandling. Det har endvidere været vurderet, at med et lavere antal medlemmer, vil færre kredsstyrelsesmedlemmer stadig kunne være repræsentativ for vore medlemmer. Desuden træffes kredsstyrelsens politisk afgørende beslutninger almindeligvis på baggrund af et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne.   Den nærmere økonomi omkring dette forslag vil indgå i kassererens fremlæggelse af budgettet.

 

Jeg vil afslutte denne beretning med billedet af symbolet på vores professionsideal, alt det vi gerne vil! Når vi samles til generalforsamling eller kongres er det for at sikre, at det spor vi kører i foreningen har rod i medlemmernes synspunkter. Medlemmer og forening er hinandens forudsætninger i arbejdet for forandringer.  I skal vide, at det er helt afgørende for vores muligheder for at skabe forandringer, at vi har jeres opbakning. Når I tager jer tid til at besvare spørgsmål fra os… eller fra hovedforeningen, bakker op om faglig klub, er I med til at bane vejen til forandringer. Vi kan med en stærk politisk vilje og vedholdenhed bruge vores fællesskab til at få indflydelse. Vi er på vej og enhvers deltagelse og indsats tæller.