HLF Generalforsamlinger

Generalforsamling 2017

Generalforsamling 2017 tirsdag 15.marts 2017 kl.18-22 Borupgårdskolens kantine, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten

HELSINGØR LÆRERFORENING INVITERER TIL MEDLEMSMØDE MED FORMAND FOR OVERENSKOMSTUDVALGET GORDON ØRSKOV MADSEN OG GENERALFORSAMLING


Helsingør Lærerforening inviterer til medlemsmøde om OK18 og efterfølgende generalforsamling.

I kantinen på Snekkersten skole afd. Borupgård, onsdag d. 15. marts
kl. 18:00. Generalforsamlingen starter klokken 19:00. 

Tilmelding til spisning på 035@dlf.org

Endelig dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Beretning
  4. Regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Budget og fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår
  7. Evt.

 Gordon Gf

Referat

Generalforsamling i Helsingør Lærerforening, kreds 35

Onsdag d. 15. marts 2017

 

  1. Valg af dirigent

Dirigent: Andreas Bang

Dirigenten konstaterede at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

 

  1. Valg af referent

Referent: Brigitte Clausen, Hellebækskolen

 

  1. Beretning v/ formand Vera Sandby Hansen

Ditte, Espergærde skole:

Er fagforeningen aggressiv nok over for kommunen i forhold til økonomien som betyder fyringer? Og hvad kan fagforeningen gøre for os lærere?

Vera: Økonomien er en politisk beslutning som HLF ikke har indflydelse på. Det besluttes i byrådet. Fagforeningen hjælper medlemmerne i andre situationer, bl.a de lærere, som nu er blevet fyret. Vi hjælper med at de kender deres rettigheder. Vi har også indflydelse på løn- og pensionsforhold.

Christina, Hornbæk skole: Hvordan kan skolerne blive ved med at have underskud? Skyldes det de elever, som tilbydes et andet skoletilbud?

Vera:  Skolerne er forpligtet til at betale for de elever der er i specialtilbud og som bor i skolens skoledistrikt, også selvom eleverne aldrig har gået på skolen.

Katrine: Vi er alle nødt til at gå til vores respektive ledelser, når der er noget, vi er utilfredse med.

Merete, Hellebækskolen: HLF gør noget for at gøre opmærksom på tildelingsmodellen, som betyder at skolerne i kommunen ikke får samme pris pr. elev.

Liselotte, Byskolen: Der sidder elever i klasserne som bliver mistet og tabt i inklusionens tegn. Det er et godt politisk budskab at pointere, at det går ud over visse børn, når der ikke er ressourcer til de børn, som har særlige behov.

Anne Grethe, Borupgårdskolen: Har man kigget på om børn med særlige behov får det antal undervisningstimer og relevant undervisning, som de har krav på?

Leif, Byskolen: Fint at I skal have møde med politikerne. Det er vores opgave at fortælle at tildelingsmodellen ikke passer. Vi skal fortælle vores lokalpolitikere, hvordan det ser ud i virkeligheden.

Christian, Borupgårdskolen: Tildelingsmodellen er en 0-øvelse, dvs. der er ikke flere penge end der er. Så det vi diskuterer her er, hvorvidt alle elever skal have samme beløb - eller om der skal tages hensyn til socio/kulturelle forskelle - og om hvor mange penge der skal flyttes fra normalområdet til specialområdet.

Vera: Da inklusionsopgaven blev lagt ud til skolerne lagde kommunen 7 mio. oveni - men hvor er pengene henne? Vi afventer rapporten om skolernes økonomi.

Kathrine, Borupskolen: En besked fra ledelsen er, at elever med særlige behov skal blive så dygtige som de kan inden for de rammer, som vi har. Det betyder i praksis, at de elever bliver mindre dygtige end tidligere, da rammerne er dårligere.

 

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

Formandens mundtlige beretning er vedhæftet. Bilag 1

 

  1. Regnskab v/ kasserer Merete Svalgaard Knuhtsen

 

Kassereren redegjorde for regnskabet 2016. Regnskabet ligger på hjemmesiden.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt og dirigenten erklærede decharges for Kredsstyrelsen.

 

  1. Indkomne forslag

Der er ingen indkomne forslag.

  1. Budget og fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår

Ved generalforsamlingen 2016 blev der varslet en stigning på kontinentet pr. 1/8 2017 på 23 kr.

Vi er ca. 700 medlemmer.

Der er 589 fuldtidsstillinger i Helsingør kommune.

Kontingentstigningen betyder, at kontingentet kommer tilbage til det beløb, som det var inden lockouten i 2013, tillagt 23. kr.  Det har været midlertidigt nedsat for at imødekomme de medlemmer, som har betalt af på deres lockoutlån.

Kasseren redegjorde for budget 2017. Budgettet ligger på hjemmesiden.

Budgettet og kontingent forhøjelse blev enstemmigt vedtaget.

 

  1. Evt.

Ingen punkter til eventuelt.

 

Vera takkede dirigenten og Kredsstyrelsen samt medlemmerne for fremmødet.

Dirigent Andreas Bang takkede for god ro og orden.

Generalforsamlingen sluttede kl.  21:25.  Der var 77 medlemmer til stede.

 

Dirigent Andreas Bang

 

 

BILAG 1

Formandens mundtlige beretning 2017

 

 Det er godt nok interessant, hvor OK-18 bevæger sig hen.  Flere kredse har nu konkrete aftaler om arbejdstiden og en af de senest indgåede, har sikret lærerne en selvdisponeret administrationstid.  Et maksimalt undervisningstimetal på 780 timer og 200 timer, som lærerne selv kan disponere over og lægge, hvor de vil.

Overskriften i Folkeskolen - Randers

Er det så lærerne i Randers, der skal være tilfredse, ja det vil de formentlig være, omend den samlede opgavemængde måske ikke er sikret, men pointen er også skolechefens udtalelse: Eleverne skal have den bedste undervisning!    En leder, der offentligt erkender, at undervisningens kvalitet hænger sammen med lærernes arbejdsforhold. 

Og vi lærere er naturligvis interesseret i at lave en god undervisning, ellers holder vi ikke til arbejdet på længere sigt. 

” Det går over ”, er sloganet- hvis man kan kalde det det i en OBS (Oplysninger til Borgerne om Samfundet) reklamefilm. Den handler om at få mænd til at tage kroppens signaler alvorligt… og hovedpersonen ender med at få et hjerteanfald.  På samme vis tænker mange lærere også i hverdagen om arbejdspresset, - ”det går over”,” tag dig nu sammen” ” kom nu”, men desværre rammes vi også af magtesløshed i et vedvarende stort arbejdspres- med sygemeldinger til følge.

Kredsstyrelsen har i forskellige fora undersøgt om der efterhånden kunne være en politisk interesse for at få en aftale med os i vores kommune. Det synes ikke at være tilfældet endnu.

 

Administrationsgrundlaget:

Lad os se, hvad vi kan få forbedret administrationsgrundlaget med, er så kredsstyrelsens udgangspunkt:

Vi har efter dialog med tillidsrepræsentanternes, kastet forskellige problemstillinger på bordet: Forhold omkring prøveafviklingen, censoropgaven, tydelighed omkring deltidsansattes vilkår, sikring af rammerne for forberedelse- og en planlægning af arbejdsdagene/ferieafviklingen gældende for fire år frem. Vi har også talt om at få minimeret antallet af digitale platforme, eller i hvert fald få sat fokus på den arbejdsmængde antallet af platforme fører med sig.

Vi vil fortsat have fokus på opgørelsen af arbejdstiden. For aftaler alene redder ikke vore vilkår, det er mængden og omfanget af opgaver, vi skal fokusere på.

Derfor er det nødvendigt at få en overskuelig- og gennemskuelig opgaveoversigt, og der skal mere fokus på muligheden for forberedelse. Når ens forventede forberedelsestid inddrages til møder, skal vi have forberedelsestiden på et andet tidspunkt. Præcis til denne problematik, vil jeg oplyse at vores Centerchef, Rikke Reiter faktisk er enig i dette.  Vi er enige med centeret om, at der skal finde en løbende tilpasning af opgaveoversigterne sted.  Hvordan vi så kan sikre dette, er endnu ikke på plads. Vi er bekymret for, om lederne overhovedet har tid til de mange drøftelser.

    

”Rask og glad”

 Sygefraværet skal ned. Der burde være penge og hente, og vi støtter op om projektet. Vi er enige om at ” Trioen”, leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant er et afgørende samarbejdsforum på den enkelte arbejdsplads for at tage hånd om sygefraværet.

 

 Oversigt over fravær

Vort center, Dagtilbud og skoler har nået direktionens mål om at nedbringe sygefraværet med mindst én procent!  Så kunne man fristes til at være tilfreds men så længe en del af sygefraværet kan tillægges arbejdsforholdene kan vi ikke være tilfredse.  Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde

Desværre forventes det oftest af kolleger, der har været ramt af stress, at de genoptager den samme arbejdsmængde, som de havde før sygemeldingen. Det er ikke holdbart.  Vi skal fremadrettet stadig have fokus og tydelighed i drøftelserne med lederne omkring opgaveoversigterne ved skoleårets planlægning, men også netop den løbende tilpasning er afgørende for at vi kan varetage vores arbejde på en ordentlig måde. Det handler om rettidig omhu, og jeg skal opfordre til at fylder arbejdet mere end godt er, så få en samtale om med lederen om dine arbejdsopgaver.

 

 SFI- rapport

  Foruden arbejdsmængden, ved vi også, at manglende mulighed for at løse en given opgave er stressfremkaldende. Der er ingen tvivl om, at vilkårene for nogle af vore opgaver omkring inklusionsarbejdet trækker tænder ud.  I statusbeskrivelsen hvordan billedet tegner sig i kommunen - den såkaldte SFI rapport - lægges der ikke skjul på, at der er plads til forbedringer, og at det for skolerne – ikke mindst- er en økonomisk udfordring at leve op til intentionerne. SFI rapporten er udarbejdet på baggrund af interviews med ledere og ansatte og ganske få for forældre. Selvom det er forholdsvis få personer, der har været interviewet er rapporten godt i tråd med de kommentarer, der efterfølgende er kommet ind fra institutioner og skoler. Jeg har, sammen med de øvrige faglige organisationer været med i styregruppen. Vi har bl.a. peget på at medarbejderne skal med ved bordet, når skolerne arbejder med tiltag i inklusionsøjemed, og så skal der lyttes, når medarbejderne råber om hjælp.

 

Det passede så fint ind, at vores forening sidste efterår opfordrede landets kredse til at afdække, hvordan lærerne oplever den kommunale inklusionsindsats.  Over 200 lærere svarede på det spørgeskema som vi, HLF udsendte til medlemmerne i januar. I den rapport er der ingen tvivl om, at der er brug for snarlig handling. Kommunen kan måske være tilfredse at målet om at 95% af eleverne i folkeskolen følger normalundervisningen er nået.  Dette siger imidlertid ikke noget om eleverne er inkluderet fagligt og socialt, eller de bare sidder i klassen. 

Inden udsendelsen af spørgeskemaet havde vi en drøftelse med vores direktør, Marianne Hoff og centerchef, Rikke Reiter for at høre deres kommentarer til spørgsmålene. Ligeledes havde vi et møde med Christian Donatzky, og vi tilføjede og tilrettede enkelte spørgsmål.

 

 I får her en lille forsmag på rapporten: (Vera viste dias med tal fra rapporten)

 

I 2014 vedtog vi på generalforsamlingen en resolution, som blev sendt til byrådet. Vi fik et udførligt og velmenende svar tilbage underskrevet af udvalgsformand, Christian Donatzky og borgmesteren Benedicte Kjær.

Svar på resolution i 2014

I dette svar lover Christian og Benedicte på byrådets vegne at   lærerne kan trygt regne med, at de får den supervision og hjælp der skal til for at inkludere den nye elev.   HHMMMM….. Jeg synes vi så også skal bemærke, at der udtrykkes ønske om ” tæt dialog, om de udfordringer vi hver især ser.

Vi er ved at aftale et møde med hele børne- og Ungeudvalget og ligeledes et møde med direktør og centerchef- det er sat til d. 28 marts og vi har da også tilbudt borgmesteren en gennemgang af rapporten.

Vi har sagt til politikere og center at vi ikke går ud med hele rapporten før de er orienteret, så vi ser frem til de kommende drøftelser.  Kredsstyrelsen ønsker med denne fremgangsmåde at få sat fokus på problemstillingerne i de fora, der kan gøre noget ved det-  og at undgå en ørkesløs debat, om tal og validitet og beskyldninger om urigtige hensigter.

Den endelige rapport lægges på vores hjemmeside, når de nævnte møder er afholdt, og kredsstyrelsen har fået lavet en endelig kommentar.

 

Overskrift fra avisen….

Der er behov nemlig for mange ressourcer, hvis inklusionen skal lykkes! Og det er selvfølge de der ”ressourcer” , det handler om. De seneste dage har Helsingør Dagblad også sat gang i debatten om det er strukturen, der suger i pengekassen.   Vi venter, som de øvrige i skoleverdenen spændt på den kommende revisionsrapport.

Vores kommune reklamerer for at få børnefamilier til at flytte hertil. Derfor er det også vigtigt at økonomien på skoleområdet er i orden. Forældre skal have tillid til at skolen lever op til en betryggende standard.

Derfor er det så afgørende, at vi får afstemt en økonomi omkring skolerne. Der kan ikke vedvarende skæres ned på lærerstaben uden det får negative konsekvenser- og spørgsmålet er også om de, der er afskediget i denne omgang overhovedet kan undværes. Allerede nu er der tilbagetrækninger af enkelte af de opsagte lærere/børnehaveklasseledere. – og vi kan da kun være tilfredse med at nogen af vore kolleger genansættes, men økonomien skal rettes til hu- hej! Det er HLF´s opfattelse at der kunne have været en mere omhyggelig afstemning af personalebehovet inden afskedigelserne blev effektueret.

  Opgaverne i folkeskolen er jo bundet op på lovgivning, og der er et undervisningsbehov, der skal dækkes! Det skaber også uro, blandt eleverne, når der sker fyringer. Flere af de afskedigede har svært ved at gå arbejde igen- desværre har vi også fået oplyst at lærerne fremadrettet kan forvente afskedigelser på andre tidspunkter!  Hvis dette gennemføres, vil jeg tro, det kan påvirke lysten til at være lærer i Helsingør Kommune.

 Vi hjælper vore afskedigede kollegaer, og vi oplever der også fra kommunens side er en vis interesse i at aftale vilkår til at komme videre på, for de fyrede.  Reaktionerne på en fyring er meget forskellige, men der er ingen tvivl om at vrede, frustration, og skuffelse fylder, samt bekymringer om hvordan økonomien så skal hænge sammen derhjemme.

 Der tales fortsat om lærermangel i fremtiden. Dette kan vi ønske de nu fyrede kolleger får glæde af. Desværre vælger nogle af de afskedige at finde nye arbejdsområder. Det er ærgerligt at miste gode lærerkræfter. Vi skal inden udløbet af partshøringsperioden have forhandling med kommunen om vilkårene for de afskedigede kolleger fra Espergærdeskole. Forhandlingerne for Helsingør skole er afsluttet.

(Det er endnu ikke afgjort om de faglige organisationer klager til RAR over kommunens fremgangsmåde, Men dette handler om massefyringsrunden og er måske lidt teknisk) 

 

  OG   ” Hvad skal vi med skolen? ”   Det var titlen på en konference tilbage i december 2015, hvor DLF, i samarbejde med foreningen Skole og Forældre og folkekirken en konference til fremme af den lokale debat om skolens formål og indhold.  På denne første konference deltog Merete og Katja, og blev der skabt kontakt – for vores vedkommende til Folkekirkens Skoletjeneste, som holder til på PUC, Domprovst Steffen Ravn, og organist BO Grønbech. Desuden har Marianne Hoff, Kari Jørgensen og Jeanette Kjærgaard været tilknyttet denne arbejdsgruppe. Det lykkedes ikke af få forældrerepræsentanter i gruppen, men lad os håbe de vil deltage, når først arrangementet løber af stablen.  Der har været afholdt en del møder, hvor dannelsesbegrebet har været drøftet fra forskellige vinkler, og det har været interessante drøftelser- også uenigheder, der bl.a., gjorde det vanskeligt at finde de rette oplægsholdere til arrangementet. Det lykkedes nu og arrangementet ” Hvad skal vi med skolen” finder sted d. 17 maj i Perssons Palæ på Byskolen.  Som oplægsholdere har Alexander v. Øttingen,   givet tilsagn om at give oplæg.  Der vil blive sendt en særskilt invitation ud til vore lokale politikere med det for øje at afholde en opfølgende debataften i forbindelse med kommunalvalget.  I hører nærmere, men sæt allerede kryds i kalenderen.  17. maj!  Det er en tiltrængt debat, og vi har brug for lærerne giver deres besyv med.

 

 

Men der er også mange andre vigtige emner, der skal tages hånd om:

 

  Der er igen fokus fra ministeriet på 10 klassens formål, og hvor er vores egen 10 klasse- tilbud på vej hen? Der er fokus ungdomsuddannelserne, på uu-erne, vejledernes arbejdsopgaver. Vi har BUR, hvor det måske kan være relevant at konsulentansætte tale-hørepædagogerne. Hvordan skal vore kompetencecentre til inklusionsopgaven organiseres? Hvordan går det med at integrere flygtninge i klasserne?  Vi skal være opmærksomme på tiltag omkring ” åben Skole”.  Disse projekter skal ikke komme som en tyv om natten, som vi oplevede det med omlægningen af svømmeundervisningen.

  Vi har generelt et fornuftigt samarbejde med vores center, men har også oplevet at kommunikationen har svigtet, hvilket vi nu hver især vil være mere opmærksomme på ikke sker. For det kan spare mange kvaler, hvis vi, kredsen eller tillidsrepræsentanterne bliver inddraget i nye projekter i tide. Det er selvfølgelig godt at centeret lytter til vores kritik, når noget er galt, men alt andet lige starter nye projekter med størst engagement ved inddragelse af medarbejderne.

Vi skal være med, så er det sjovere at være lærer, og vi skal også være kritiske, når det er nødvendigt. - og her vil jeg så opfordre til det sker i fuld åbenhed!

Lad os bruge vores fagpolitiske fællesskab til at støtte hinanden, når det er svært, og lad os glæde os sammen når vore egne projekter og den daglige indsats virker for at lave god skole.

Med disse ord overlader jeg behandlingen af beretningen til generalforsamlingen.