LØN & VILKÅR

Overenskomst

I mange europæiske lande har man lovgivning om mindsteløn, om den ugentlige arbejdstids længde osv. Som det sikkert vil være nogle bekendt, har vi ikke en sådan lovgivning i Danmark. Derimod har vi et overenskomstsystem kendt som "Den danske Model".
HH & ABC

Derfor spiller overenskomster en stor rolle for langt de fleste danskere, da de udgør det regelsæt, som tegner vores løn- og arbejdsvilkår. Overenskomster indgås mellem arbejdsgivere og en eller flere lønmodtagere, og de har en begrænset løbetid; typisk på to eller tre år.

Når der ved overenskomstforhandlingerne forhandles løn- og arbejdsvilkår, aftales også for hvilket område og for hvilke ansatte det gælder. Der aftales dermed særskilt på det kommunale, det regionale, det statslige og det private område, samt særskilt for forskellige faggrupper. Ofte går lønmodtagernes organisationer sammen i forhandlings fællesskaber, det har til formål at sikre større slagkraft og dermed kan udgøre en større trussel. 

Inden der indgåes overenskomst for Danmarks Lærerforenings medlemmer forløber en længere proces med opstilling af krav. Kravopstilling en foregår både lokalt i kredesene til medlemsmøder, hvor de centrale udspil drøftes, og vedtages endeligt på Danmarks Lærerforenings kongres. De formulerede krav, som DLF sender videre til modparten i kravudvekslingen, er dermed formuleret på baggrund af de ønsker, som kredsene indmelder for medlemmerne.

I Helsingør Lærerforening prioriterer vi denne proces højt og vi opfordrerdels medlemmerne til at deltage i kredsens arrangementer, men også holder jer opdateret med sidste nyt om overenskomstforhandlingerne her på hjemmesiden.

Der kan stilles krav om lønforbedringer, den ugentlige arbejdstid, arbejdstidens udmøntning, ferieregler, pensionsvilkår mv. Der vil også kunne forhandles vilkår for efteruddannelse, forbedring af indflydelsesmuligheder, TR’s vilkår eller seniorpolitik. Kort sagt om alle forhold, der relaterer sig til ansættelsesvilkårene.

Der er imidlertid andet, som har stor indflydelse på ansættelsesvilkårene, men som ikke indgår i overenskomstforhandlingerne. I kommunerne gælder det først og fremmest det kommunale serviceniveau. Det er en sag for den enkelte kommune, inden for lovgivningens rammer, at fastsætte niveauet for kommunens skolevæsen, voksen- eller specialundervisning og størrelsen af den enkelte skoles budget. Kommunen beslutter derved direkte eller indirekte forhold, der har stor betydning for hverdagen på skolen. Ændringer af lovgivningen fx folkeskoleloven eller lov om specialundervisning for voksne indgår dermed ikke direkte i overenskomstforhandlingerne. Men der vist ingen tvivl om at den lovgivning Folketinget fastlægger har direkte indflydelse på overenskomstens implementering.

Det kan diskuteres, hvorvidt visse kravtyper er  overenskomstspørgsmål, eller om det rettere er problemer, som skal løses af samfundet. Det gælder fx spørgsmål om forbedring af børnefamiliernes vilkår. Er det en samfundsopgave? - eller skal arbejdsmarkedets parter forbedre disse vilkår ved at aftale forbedrede vilkår for barsel, børnepasningsorlov og omsorgsdage?

Har du en kommentar så hører vi gerne fra dig. Rejs debatten i din lokale Faglige Klub eller skriv direkte til os på 035@dlf.org og deltag i debatten!