Sygefravær

Hvis du bliver sygemeldt i en længere periode, er der mange regler, du skal forholde dig til i forhold til din arbejdsgiver og din bopælskommune.
Sverigesbaaden

Her kan du få hjælp

Hvis du ønsker hjælp til at drøfte fremtidsmulighederne i forbindelse med langtidsfravær, er du til enhver tid velkommen til at rette henvendelse til kredskontoret. De har tavshedspligt og kan blandt andet rådgive dig og bistå med at formidle og varetage kontakten til bopælskommunen og arbejdspladsen. Kredsen deltager gerne i møder med de social myndigheder og er også direkte part i aftaler om beskæftigelse på særlige vilkår.

Langsom start efter sygdom

I de fleste tilfælde kan man efter endt sygdom vende tilbage til sit arbejde på normale vilkår. For at forebygge tilbagefald, er det ofte en god ide at aftale en langsom start med nedsat timetal. Men hvis sygdommen fører til en varigt nedsat arbejdsevne, findes der mange regler på området, som er svære at gennemskue.

Samarbejde

I forsøg på at nedbringe især det langvarige sygefravær er der regler, som skal styrke samarbejdet mellem din arbejdsplads, din læge, jobcentret og dig. Reglerne har betydning for, hvordan du skal forholde dig i en sygeperiode og består af en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, indførelse af sygefraværssamtale på arbejdspladsen og fastholdelsesplan.

Mulighedserklæring

På et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet kan arbejdsgiveren forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring.

I den første del af erklæringen skal det beskrives, hvor lang tid fraværsperioden forventes at vare, mulighed for delvis raskmelding, og hvorledes du kan bevare kontakten til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal indkalde dig til samtale om mulighedserklæring med et rimeligt varsel. Hvis du er forhindret på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk.

Du har pligt til at deltage i samtalen, ellers kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af skriftlig advarsel og i sidste ende afskedigelse. Som hidtil har arbejdsgiveren ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kun at få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.

Hvis du er sygemeldt på grund af stress, trivsels- og samarbejdsproblemer o. lign. eller har andre forbehold over at møde til samtale om mulighedserklæring, anbefaler vi at du hurtigst tager kontakt til din tillidsrerpeæsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller kredsen. Under alle omstændigheder har du ret til at have en bisidder med, som kan støtte dig.

Når du og din arbejdsgiver i fællesskab har udfyldt den første del af erklæringen, skal den medbringes til en konsultation hos din egen læge, som skal udfylde den anden del. Lægen skal vurdere, hvor længe du er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig, og komme med forslag til eventuelle skåneinitiativer. Herefter skal den samlede mulighedserklæring afleveres til arbejdsgiveren, der skal sende den til din bopælskommune/jobcenter.

Friattest

Selvom mulighedserklæringen er indført, har din arbejdsgiver med henvisning til ansættelsesretten, stadigvæk ret til at kræve dokumentation for at fraværet skyldes sygdom, og kan forlange en friattest. Derfor skal du altid gå til læge, hvis din arbejdsgiver forlanger en skriftlig sygemelding. Lægen skal skrive en friattest, hvoraf det fremgår at du er fraværende på grund af sygdom. 

Sygefraværssamtale

Hovedreglen er at arbejdsgiveren senest 4 uger efter den første sygedag har pligt til at indkalde dig til en personlig samtale om sygdommens varighed, samt løsninger der kan medvirke til at forkorte fraværsperioden. Samtalen skal også medvirke til at fastholde dialogen mellem arbejdsgiveren og dig. I henhold til loven har du ikke pligt til at deltage i samtalen, men vi anbefaler, at du så vidt muligt medvirker af hensyn til de ansættelsesretslige konsekvenser, det ellers kan have på længere sigt i en evt. sygeafskedssag. Du skal deltage i samtalen, hvis det fremgår af sygefraværspolitikken på  din arbejdsplads.

Tag en bisidder med

Du ret til at have en selvvalgt bisidder med, og det er som regel en god ide. Bisidderen kan være din tillidsrepræsentant, der har viden om lovgivning og aftaler på området, arbejdsmiljørepræsentanten som har forstand på arbejdspladsindretning, arbejdsmiljø mv. eller en støttende kollega.

Emnerne for samtalen kan for eksempel være:

  • Hvornår du forventes at vende tilbage til arbejdet?
  • Er der behov for en langsomt opstart?
  • Har du behov for skånevilkår og hjemmearbejdsdage m.v?

Som det også er gældende for samtale om mulighedserklæring, har du ikke pligt til at oplyse arbejdsgiveren om hvad du fejler, men du kan selv fortælle det, hvis du finder det hensigtsmæssigt.

Sygefraværssamtalen bør resultere i en handleplan, som giver parterne sikkerhed og klarhed over det videre forløb, samt opfølgning af de trufne beslutninger.

 

Fastholdelsesplan

Hvis du forventer at din sygeperiode kommer til at vare mere end 8 uger, kan du anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Når den udarbejdes, skal det gøres i fællesskab. På denne måde tilkendegiver både du og din arbejdsgiver et ønske om, at du bliver fastholdt på arbejdspladsen, og at der sker en afstemning af forventninger. Fastholdelsesplanen indeholder nogle af de samme elementer som indgår i mulighedserklæringen, mulighed for gradvis tilbagevenden, særlige skånehensyn osv., men har også et bredere sigte. Der kigges lidt længere ud i fremtiden og tages stilling til, hvordan du kan fastholdes på arbejdspladsen, eventuelt ved omrokering og justering af dine arbejdsopgaver, eller med hjælp fra jobcentret.

Før du anmoder din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan, skal du være opmærksom på at planen i givet fald skal medbringes til opfølgningssamtale i bopælskommunen/jobcentret, og dermed indgå i sagsbehandlingen af din sygedagpengesag. Medbringer du ikke planen, bliver det betragtet som manglende medvirken, hvilket betyder at sygedagpengeudbetalingen/refusionen kan stoppes, indtil den bliver afleveret.

Inden du tager stilling til det hensigtsmæssige i at anmode om en fastholdelsesplan, bør du tale konsekvenserne igennem med enten din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller kreds. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, så det er ikke noget, du har krav på.