Kære nye undervisningsminister: Her er vores ønskeseddel

Folketingsvalget er ovre og udpegning af en ny undervisningsminister er på vej. Folkeskolen har bedt tre lærere om at komme med deres ønsker til, hvad en ny minister bør have øverst på to do-listen. En af dem er vores næstformand Liselotte Bak.
Liselotte

Folkeskolen skal igen være det naturlige valg

Navn: Liselotte Bak

Alder: 61 år

Skole: Helsingør Skole

Funktion: lærer, næstformand i Helsingør Lærerforening og arbejdsmiljøansvarlig


"En af de vigtigste opgaver for en ny minister må være igen at gøre folkeskolen til det naturlige valg for forældrene. Folkets skole er så vigtig en institution i vores samfund, at vi ikke kan leve med, at så mange forældre nu fravælger den, snarere end de tilvælger en privatskole. Hvis den tendens skal vendes, er det blandt andet afgørende, at ministeren lytter til lærerne og samarbejder med Danmarks Lærerforening.

Desuden bør en ny minister skærme folkeskolen mod de pædagogiske modeluner og de markedsstyringsmekanismer, der er væltet ind over os de seneste mange år. Det skal der simpelthen renses ud i. Skoleudvikling skal starte nedefra og komme fra lærerne. Det betyder ikke, at undervisningsministeren ikke må stå stærkt i forhold til pædagogisk udvikling, så længe der er føling med de fagprofessionelle.

Endelig ønsker jeg, at inklusionen kommer til at stå højt på dagsordenen. Den opleves lige nu som én stor spareøvelse ude på skolerne. Børnene får ikke den hjælp, de har behov for eller krav på, og det fører til afmagt blandt lærerne". 

Du kan læse hele artiklen på

https://www.folkeskolen.dk/659689/kaere-nye-undervisningsminister-her-er-vores-oenskeseddel

Emner

Målgruppe