Stem på folkeskolen

Grundlovsdag skal vi igen til stemmeurnerne og vælge de politikere, som de næste 4 år skal udgøre den lovgivende forsamling i Danmark. Lovgivning som dækker alle områder af det danske samfund, herunder selvfølgelig også folkeskoleloven. Men hvad mener de lokale folketingskandidater egentlig om folkeskolen? Det har Helsingør Lærerforening spurgt dem om. Svarene bliver lagt op i den rækkefølge vi modtager dem.
Slider Stem Paa Skolen

Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højst, når det kommer til  andelen af børn, der går på privatskole, jf AE-rådet 2019.  På landsplan går nu 17,4 % af eleverne i 1. klasse på privatskole. Støtten til privatskolerne er øget siden 2015, og vi ved at budgetterne på folkeskolerne er stramme i forhold de opgaver, der skal løses.

De sidste ti år er elevgrundlaget på landsplan faldet med 7 % og antallet af lærerstillinger er faldet med 16 %. Samtidig har der været en esparelse på 22,5 % pr. elev pr. undervisningstime. (kilde DLF)

Skal denne udvikling fortsætte?

Hvilken rolle skal folkeskolen have som samfundsinstitution?

 

Med venlig hilsen

Kredsstyrelsen, Helsingør Lærerforening

v. formand Vera Sandby Hansen


Julie Herdal Molbech, folketingskandidat Alternativet (Å)

Plads til alle slags børn - og alle slags skoler

Alternativet er optaget af, at alle mennesker - børn, unge og voksne - kan udfolde deres drømme og talenter på højst mulige meningsfulde niveau. Vi synes, at flere skal have en uddannelse - og at uddannelserne i højere grad skal fokusere på bl.a. musiske, håndværksmæssige, kunstneriske og demokratiske dimensioner - gerne i et tværfagligt og kreativt samarbejde med de mere ‘boglige’ fag. Vi investerer 6 mia. kr. i uddannelsesområdet i vores regeringsudspil. Med det vil vi fx give lærerne bedre forberedelsestid og lade folkeskolen få de samme rammer som friskolerne til at lave skole, som I vil. Vi vil afskaffe nationale tests, bureaukratiske planer og karakterer og i stedet give plads til individuel feedback.

Friskoler styrker Folkeskolen

Jeg mener, at friskolerne er en meget vigtig del af det danske samfund - der skal være plads til forskellighed og mulighed for at vælge den skole, der passer familien og barnet bedst. Og det står ikke i modsætning til, at Folkeskolen skal styrkes. Vi skal have plads til begge dele.

At flere elever vælger private skoler, har Alternativet altså ikke noget problem med - friskoler har fx gennem årene stået for vigtig pædagogisk udvikling. Alternativet går ikke ind for at skære i støtten til de private skoler. Vi går ind for at styrke Folkeskolen: Den er - og skal være - den nære, gratis og gode mulighed for alle.

Lav skole som I vil

Jeg drømmer om, at Folkeskolen bliver et fedt sted at arbejde - og et lige så fedt sted at gå i skole. Og det, tror jeg, kræver, at elever, forældre, lærere, ledere og lokalsamfund får lov at lave skole, som man selv vil - og at både kommuner og Folketing blander sig mere udenom.

Folkeskolereformen har stjålet mange læreres arbejdsglæde - og desværre også mange elevers. Den skal vi have tilbage. Folkeskoler skal have mulighed for nogle af de ting, som de private skoler lykkes med - fx sænke klassekvotienten, tage på lejrskoler og ture - og være fri for topstyring. Det kræver både engagement, åbenhed - og nogle flere ressourcer. Derfor vil Alternativet investere i Folkeskolen og give frihed til, at man kan lave forskellige og spændende lokale skoler.


 

Helena Jørgensen, Folketingskandidat Enhedslisten (Ø)

Dengang i 2013 med lærerkonflikten der kulminerede ved den store Lock-out, der stod vi i Ø ved lærernes side og det gør vi stadig.

Det er meget, meget vigtigt at vi har en velfungerende folkeskole, fordi det er her vi alle mødes. Det er i folkeskolen vi tager udgangspunktet i at have et fællesskab på tværs af både sociale klasser, skel og etnicitet. I folkeskolen får vi et fælles fundament, og det er en vigtig medvirkende faktor for at fremme ligheden i vores allesammens samfund.

Den danske folkeskole handler ikke kun om at gøre vore børn klar til arbejdsmarkedet, men om at gøre dem til hele mennesker.

Den danske folkeskoles vigtigste opgave er, at give en uddannelse for livet. At skabe mennesker der er parate til at indgå i det demokratiske samfund. Mennesker der er aktive og handlende – og alsidige.

Jeg synes, at folkeskolen skal være det afgørende fundament i vores uddannelsesplan, men jeg synes samtidig, at vi skal have plads til, at forældrene selv kan træffe et andet valg ud fra værdier og pædagogiske holdninger.

Men det valg skal ikke være baseret på oplevelsen af, at folkeskolen har nogle mangler. Som fx. at lærerne mangler forberedelsestid, at klassekvotentet er høj eller hvad nu den enkelte familie syntes problemet kunne være.

Som parti har Enhedslisten ingen intention om at tage friskolens tilskud fra dem eller at begrænse dem på anden vis. Men vi har et mål om at højne folkeskolen. Vi vil gerne at Helsingørs grænse om 24 elever pr. klasse blev landsdækkende. Vi vil gerne give lærerne flere kollegaer. Vi vil gerne at lærerne får mere (og hårdt tiltrængt) forberedelsestid.

Der skal investeres i den danske folkeskole, det skulle der havde været for længe siden – og så skal folkeskolen udvikles i samarbejde med lærerne. Vi har nogle virkelig dygtige lærere og det er jer der har fingeren på pulsen og ved bedst. Målet er, at folkeskolen skal være et attraktivt tilvalg.


 

Henrik Møller, Folketingskandidat Socialdemokratiet (A)

Lad mig starte med at udtrykke min glæde over, at vi nu lokalt har indgået en lærertidsaftale. Jeg tror, det er en vigtig brik i at udvikle den lokale folkeskole.

Socialdemokratiet står lige nu ret alene, med ønsket om at nedsætte tilskuddet til privatskolerne og så flytte penge til folkeskolen. Altså at sænke tilskuddet fra 76% til 71%, det vil give mulighed for at tilføre hvad der svarer til 600 lærer til folkeskolen.

Påstanden er at privatskolerne vil lukke i hobevis, hvis tilskudsprocenten bliver sat ned til 71%. Det er blevet afvist i DR´s detektor, som værende påstande. Fakta er, at da der sidst var 71% i tilskud, steg antallet af privat og friskoler.

Folkeskolen kan ikke selv vælge, hvilke elever man ønsker, der er store krav om inklusion og rummelighed. Der er ikke mulighed for at afvise elever. Det kan privatskolerne. Så længe det store sociale ansvar, ligger på vores folkeskoler, er det efter min mening også her, vi skal bruge vores resurser.

Det er jo pudsigt, at rigtig mange privat og friskoler, arbejder med en klassestørrelse på 20 elever. De fleste steder begrundet med, at det er godt for fagligheden.

Det er da pudsigt, at når talen går på folkeskolen, så er 28 elever ikke noget problem, ja nogen argumenterer for, at det ikke betyder noget for fagligheden.

Jeg er glad for, at vi lokalt, har lagt os på et niveau, der hedder 24 elever i klasserne. Argumentet er jo lige præcis, mere tid til den enkelte elev og derved et løft i fagligheden.

Jeg anderkender, at privat og friskolerne ofte kan noget, som ikke er muligt i folkeskolen. Men løsningen er jo ikke, at udhule vores fælles skole og så give pengene til de private initiativer. Hvem er det, der skal tage sig af dem, som de private ikke vil have.

Styrken ved vores folkeskole, er jo netop at det er folkets skole, det er her man møder hele samfundet og ikke kun dem, der ligner en selv.

Så et stort og rungede ja til at investere i vores folkeskole.

Emner

Målgruppe