Nøgletal om Helsingør Skolevæsen

Trods et stort politisk fokus og velvilje til at lave verdens bedste folkeskole er den danske folkeskole under pres. Massive besparelse, færre lærere, stigende klassekvotienter, større brug af vikarer er bare nogle af konsekvenserne af flere års negativ vækst i den offentlige sektor. Og skolerne er ikke gået ram forbi - heller ikke i Helsingør kommune.

Ny regering - nye tendenser?

På det skolepolitiske område indeholder regeringsgrundlaget tilsagn om en sikring af elevernes udbytte af faglig fordybelse, et eftersyn af inklusionen og et eftersyn af samspillet mellem skole og fritidsliv. Derudover vil regeringen give fagligt udfordrede elever mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate. Og elever med særlige behov skal have bedre mulighed for at vælge en fri grundskole.  

I relation til den økonomiske politik er det væsentligt at bemærke, at regeringen indarbejder det såkaldte omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft, som vil betyde, at kommunerne alt andet lige skal nedbringe deres udgifter med 1 pct. om året fra 2016. Der er en betydelig risiko for, at disse besparelser (også) vil ramme folkeskolen allerede i efterårets budgetlægning. I Helsingør er der i forvejen lagt op til besparelser på hhv 1% i indeværende skoleår og yderligere 1% næste år. Men er det overhovedet realistisk?

Skoleanalyse

Med budgetforliget for 2016-2019 for Helsingør kommune besluttede forligskredsen at igangsætte en analyse af skoleområdet med det overordnede formål, at få en bedre udnyttelse af ressourcerne i form af bedre resultater og en stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse.

Ønsket om en analyse af skoleområdet er også begrundet i, at flere nøgletal viser, at Helsingør Kommune anvender flere ressourcer på skoleområdet end sammenlignelige kommuner. Skoleanalysen vil derfor også have fokus på, hvordan de økonomiske ressourcer anvendes og om ressourcerne anvendes rigtigt.

De gennemførte analyser har givet anledning til nedenstående konklusioner. Data vedr. elevernes faglige resultater og undervisningseffekten er udelukkende baseret på afgangsprøvekarakterer. Disse data afspejler ikke arbejdet med progressionen i elevernes læring i dagligdagen.

  • Den procentvise andel af lærere, der har undervisningsfag eller lignende kompetencer i faget, kaldet kompetencedækningsgraden, er lavere i Helsingør Kommune end i sammenligningskommunerne. Der kan være en sammenhæng til gennemsnitkaraktererne pr. elev. Kompetencedækningsgraden forventes at stige i takt med, at ca. 128 lærere frem til 2020 tager et undervisningsfag.
  • Antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse er for første gang over landsgennemsnittet i Helsingør Kommune, jf. Undervisningsministeriets fremskrivningsmodel (profilmodellen).
  • Antallet af matrikler på skoleområdet er medvirkende årsag til højere udgifter til ledelse, undervisning og drift.
  • Helsingør Kommune anvender flere ressourcer pr. elev til ledelse og administration, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen.
  • Helsingør Kommune anvender flere ressourcer pr. elev i undervisningssituationen, når man sammenligner med de øvrige kommuner i analysen. Årsagerne til denne merudgift på undervisningsopgaven kan delvist findes ved:

 

    • Et højt sygefravær. Sygefraværet blandt lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er højt og medvirker til at øge undervisningsudgiften. Ved at nedbringe sygefraværet med 2 pct. reduceres udgiften pr. elev med 800 kr
    • At skolerne i Helsingør Kommune i planlægningen af lærernes arbejdstid har sidestillet den fagfaglige undervisning og den understøttende undervisning.
    • Skolerne planlægger den understøttende undervisning med et gennemsnitligt timetal på 750 årlige timer. Forudsætningen ved implementeringen af Folkeskolereformen var 1019 timer. Ved en planlægning at den understøttende undervisning med 1019 timer kan udgifterne reduceres med 800 kr. 1.700 kr. pr. elev.
    • En lavere klassekvotient på flere skoler i Helsingør
  • Der er betydelig forskel i lærernes gennemsnitlige undervisningstid mellem egne skoler. Det er derfor utydeligt, om effektiviseringen på lærernes arbejdstid, som følge af ny aftale om lærernes arbejdstid, er hjemtaget.
  • En række udgifter på skoleområdet, der afholdes centralt i centrene, er medvirkende årsag til de højere udgifter pr. elev, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen. Ved at korrigere for en særlig ordning i Helsingør Kommune (Sale & Lease Back) og udgifter til undervisning på socialpædagogiske opholdssteder nedbringes forskellen i udgiftsniveauet fra 10.700 kr. pr. elev til 5.100 kr. pr. elev, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen. 
  • Analysen har sammensat en række data fra økonomisporet med data fra det faglige spor i et forsøg på at sandsynliggøre sammenhænge og tendenser. De valgte datakryds giver ikke mulighed for at pege på entydige sammenhænge eller klare konklusioner.

Læs hele rapporten her

Kvalitetsrapport

Endelig udarbejder skolerne en årlig kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolerne samt de resultater, der ligger til grundfor byrådets vurdering af kommunens skoler. Herudover indeholder rapporten en vurdering af de obligatoriske indikatorer, som Undervisningsministeriet foreskriver. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af staben i Center for Dagtilbud og Skoler i samarbejde med skolelederne.

Af kvalitetsrapporten fremgår det kort:

Skoleåret 2014/2015 var et skoleår, der var præget af omstillingen af skolen i forbindelse med folkeskolereformen.

Ledelse: Som understøttelse af forandringerne deltog Helsingør Kommune i et kommunesamarbejde i KL om faglig ledelse, hvor skolerne bød ambitiøst ind og ønskede konkrete erfaringer med ledelse tættere på elevernes læring. Det betød, at ledere på alle skoleafdelinger med få undtagelser i løbet af foråret 2015 har gjort sig konkrete erfaringer med at lede mere målrettet i forhold til elevernes læring. Det har givet et godt fundament for det videre arbejde med omstillingen af skolelederens opgaver.

Inklusion: Sammenfattende er skolerne nået et stykke af vejen på nogle centrale områder. Skolerne er tæt på målet om at inkludere 96 % af eleverne i almenundervisningen, hvilket skal ses i sammenhæng med kommunens omfattende arbejde med området, som er beskrevet i Inklusion 2016. Karaktergennemsnittet i matematik er stigende og ligger som det højeste i tre år. Det ligger dog fortsat under landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik ligger under landsgennemsnittet og er faldet, hvilket er meget tilfredsstillende.

Nationale test: Resultaterne af de nationale test viser, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning er faldet, hvilket ikke er en tilfredsstillende udvikling, set i lyset af, at Helsingør Kommune har haft et særligt fokus på læseindsatsen siden 1995. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning er for høj i forhold til den mangeårige indsats på læseområdet. Helsingør Kommune opfylder kun det nationale mål på 8. klassetrin, hvor andelen er stigende. I matematik lever kommunen op til målsætningen idet andelen af de allerdygtigste elever er stigende. Konklusionen i forhold til nationale test er, at der skal være en fortsat opmærksomhed på både de udfordrede elever og på de dygtigste elever.

Trivsel: Den nationale trivselsmåling i starten af 2015 er en baselinemåling, som giver skolerne et detaljeret billede af, hvordan eleverne oplever deres skole. Samlet set viser målingen, at eleverne i Helsingør Kommune generelt har en god trivsel og at de trives som på landsgennemsnittet i forhold til de fire indikatorer, som Undervisningsministeriet har valgt at opsamle svarene på 4. – 9. klassetrin i. Indikatoren Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen giver dog særlig anledning til opmærksomhed, da elevernes gennemsnitlige trivsel på dette område falder støt fra 4. klasse til 9. klasse. Samme tendens ses på landsplan. Faldet i trivsel er her lidt større end på de andre områder. En nedadgående trivsel er ikke tilfredsstillende, trivselsmålingen giver skolerne et godt redskab for arbejdet med elevernes trivsel, da skolen kan bruge de underliggende spørgsmål og dermed målrette indsatsen.

Afgangsprøveresultater: Resultaterne giver mulighed for at se en udvikling, da der er data for tre skoleår. Det samlede prøveresultat i de fem bundne prøver er gennem de tre år stabilt og ligger i 2014/2015 lige under landsgennemsnittet.

Ungdomsuddannelse: I forhold til opfyldelsen af målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år, viser Undervisningsministeriets prognose, profilmodellen, et fald fra 77,1% i 2012 til 74,0% i 2014 i antallet af unge, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Profilmodellen er en fremskrivningsmodel og behæftet med usikkerhed. Det er ikke en tilfredsstillende udvikling og den vil blive fulgt nøje.

Kompetenceudvikling: Helsingør Kommune kompetenceudvikler løbende sine medarbejdere. Kompetencedækningen blandt lærerne viser store forskelligheder fagene imellem, og der er i forbindelse med Boost igangsat et stort kompetenceløft i undervisningsfag i skoleåret 2015/2016. Det løber frem til 2020. I den periode forventes omkring 130 lærere at få formel undervisningskompetence i yderligere et fag. For at styrke arbejdet med elevernes læring er der iværksat et kompetenceløft af skolelederne. Kompetenceløftet tager udgangspunkt i de 7 ledelsesfelter og sætter fokus på strategisk ledelse, forandringsledelse og faglig ledelse, herunder ledelsesopgaven omkring brug af data. Helsingør Kommune vurderer, at god faglig ledelse er en afgørende forudsætning for at løfte skoleområdet og indfri målene.

Læs hele kvalitetsrapporten her