POLITIK Skolereform Helsingør

HLF's Høringssvar

Til Børne og Udvalget ved Helsingør Kommune
Helsingør d. 26. november 2013

Helsingør Lærerforening har følgende kommentarer og synspunkter til ”Udkastet til rammer og principper for  Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune”. 

1) Baggrund
Helsingør Lærerforening finder det helt naturligt, at elevernes skolegang skal optimere den enkelte elevs læring og trivsel. Når læreren har ansvaret for undervisningen, er det derfor også en forudsætning, at lærerne får reel mulighed for at løfte opgaven. Vejen til det fælles mål kræver en dialogbaseret ledelse, hvor medarbejdernes erfaringer og synspunkter tages alvorligt og indgår i beslutningsprocessen, og der skal være sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, mål og krav.

2) Styregruppens indstillinger
2.1.    Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid
Det er Helsingør Lærerforenings (HLF) vurdering, at konsekvenserne af indførelsen af Lov 409 endnu ikke er afklaret. Derfor gør vi opmærksom på muligheden for at afvige loven ifølge lovens § 2.  Vi mener, at denne mulighed bør være åben, således at hvis der viser sig at være fordele ved en afvigelse, skal de bruges.

HLF finder det positivt i forhold til lærernes arbejdsmiljø, at forældrekontakten trækkes ud af lærerens privatsfære. Vi opfordrer samtidig til, at der lægges klare rammer for arbejdet, så forældre og lærere stadig har gode muligheder for at kontakte hinanden. Det er naturligt, at rammerne for samarbejdet aftales i henholdsvis skolebestyrelser og i A-MED.

Det er hensigtsmæssigt, at arbejdsdage og ferieplan er ens for alle skoler i kommunen.

HLF kan ikke anbefale muligheden for at indkalde personalet på arbejde i en hel weekend.

Skal lærerne indkaldes til arbejde på lørdage, er det hensigtsmæssigt at det allerede sker ved årsplanlægningen.

HLF forventer at arbejdsmiljøloven overholdes på arbejdsstederne. Vi opfordrer til, at der på skolerne snarest indledes dialog i A-MED og specielt med arbejdsmiljørepræsentanten, så forholdene tilpasses den enkelte afdeling og er klar til august 2014. Vi vil i den sammenhæng også nævne behovet for mødefaciliteter for mindre grupper.

Skolerenoveringerne i 2009-11 omfattede kun i meget beskedent omfang lærer-arbejdspladser.

2.1            Struktur og organisering
Børn lærer også i fritiden. HLF finder det tilbud, børn møder i fritidsklubberne en variation til den strukturelle faglige vinkel, som undervisningen skal indeholde. Klubberne skal bevare selvstændigheden i forhold til skolerne. 


2.3       Ændrede faglige ledelsesopgaver
I forhold til samarbejdet med eksterne skal det gøres klart, om det forventes at eksterne overtager opgaver eller deltager i undervisningen eller i den understøttende undervisning.

I forhold til en samlet årsplanlægning for eleverne anbefaler HLF, at samarbejdet vil omfatte deltagelse i undervisningen. 

Benævnelsen for et råd/ forum er ikke så afgørende som brugen og formålet med et pædagogisk samarbejdsorgan. Pædagogisk Råd skal være det forum, hvori der foregår en reel dialog med ledelsen om opgaverne på skolen. Den dialog, der skal sikre, at lærere og andet pædagogisk personale får bragt deres faglighed i spil i fællesskabet. Dette har afgørende betydning for såvel samarbejdet mellem personalet som samarbejdet med ledelsen.

HLF anbefaler, at dagsordenen til møder i det pædagogiske råd udarbejdes af ledelsen og en ansat, udpeget af personalet. 


2.4
        Understøttende undervisning
Skal formålet med den understøttende undervisning være et supplement til den daglige undervisning med henblik på at hæve den samlede kvalitet, er det afgørende, at personalet, der skal varetage opgaverne, har de nødvendige kompetencer i forhold til den samlede undervisningsopgave. 

Der synes at mangle en overordnet afklaring af, hvordan lærernes opgave med at indfri de faglige mål skal udmøntes i forhold til den understøttende undervisning.

HLF skal i denne sammenhæng fremhæve muligheden for at veksle tiden til understøttende undervisning til tolærerordninger eller anden sammensætning af personalet i den fagfaglige undervisning. Denne mulighed bør kunne bruges, hvor det kan være til gavn for eleverne.

HLF finder det naturligt, at det er skolelederen ,der  træffer en endelig beslutning om sammensætningen af personalet. Vi anbefaler, det sker i et samarbejde med de ansatte.


2.5    Ambitionen for ”Fremtidens folkeskole i Helsingør
Kommune”
Grundlæggende arbejder lærerne altid for, at alle elever skal opnå det bedste faglige resultat! Derfor er det ikke de politiske vedtagne mål, der er afgørende for de faglige resultater.

HLF peger på en nødvendig støtte i den daglige undervisning i sammenhæng med inklusionsopgaven. Der skal sikres ressourcer til den nødvendige og rette kvalificerede støtte, når lærerne påpeger behovet.

Ligeledes ved vi, at det faglige niveau i undervisningen løftes ved, at lærernes faglige kompetencer løftes. HLF vil endnu engang fremføre behovet for individuelle kompetenceløft aftalt i forhold til den enkelte lærers behov. 

Samtidig skal vi påpege en problemstilling ved at konkretisere enkelte mål, idet  der så kan være tendens til at andre områder tilsidesættes. Dette er ikke hensigtsmæssigt set i forhold til elevernes samlede udviklingspotentiale.


2.6  Trivsel 
HLF finder det naturligt, at der er et fælles kommunalt udgangspunkt til at evaluere    elevernes trivsel.

2.7  Antal skoledage
HLF finder det nødvendigt at evaluere antallet af skoledage allerede efter næste skoleår, bl.a. for at vurdere, hvordan lærernes ændrede arbejdsvilkår påvirker muligheden for at løfte undervisningsopgaven. 


2.8    
 2. fremmedsprog
Tysk og fransk bør ligestilles som 2. fremmedsprog.


2.9.    Konfirmationsforberedelsen
HLF vurderer at tilrettelæggelsen af skoledagen forbedres,  hvis konfirmations-
forberedelsen lægges efter almindelig skoletid.

2.10    Kompetenceudvikling
HLF finder det meget positivt at medarbejderne inddrages i kompetenceplanlægningen.

Der er stadig et stort behov for kurser, der følger op på den fag-faglige viden.

HLF opfordrer til, at skolerne i samarbejde med lærerne udarbejder en oversigt over lærernes behov for fag-faglig kompetencebehov, og der derefter oprettes kurser i forhold hertil. HLF gør opmærksom på, at der skal udarbejdes individuelle uddannelsesplaner jf. overenskomstmæssige aftaler.

Bemærk venligst i denne sammenhæng bemærkningerne til de kommunale resultatmål.

 

2.10 Økonomiske forudsætninger
Når der i de økonomiske beregningerne bruges gennemsnitstal, må der nødvendigvis være plads til ”overraskelser”, når økonomien skal tilpasses dagligdagen, hvorfor spådommen om, at der vil være et overskud på 5,5 mio. kr., når reformen er indfaset ikke hænger sammen med realiteterne.

Skal inklusionsopgaven løses forsvarligt, og eleverne have den undervisning, der løfter deres faglige kompetence fuldt ud, er der behov for ressourcer hertil.

Allerede nu efterlyses der midler til at løfte inklusionsopgaven. Spørg gerne lærerne og pædagogerne på skolerne!

I beregningerne mener vi ikke, at der tages højde for skolernes udgifter til lærernes aldersreduktion på de 175 timer for lærere, der er fyldt 60 år. Dette udgør op mod 10 -12.000 arbejdstimer for det samlede skolevæsen. Aftalen vil være en udgift på budgetterne i endnu mindst tre år.

Der er behov for et konkret overslag over behovet for midler til de nødvendige arbejdspladser til lærerne. 

”Mindre udgiften på 3,2 mio. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling”. Dette budskab finder vi positivt og en erkendelse af, at der er et behov for penge til denne opgave, men umiddelbart finder vi ikke beregningen holdbar. 

Det er HLF´s vurdering, at lederne på skolerne ikke har tillagt lærerne unødigt arbejde. Når lærerne i gennemsnit skal undervise to klokketimer mere om ugen, vil der derfor være opgaver, som de ikke kan tage sig af,  og opgaverne skal løftes af andet personale.

Vi mener også at oplægget til øget samarbejde med andet pædagogisk personale, såvel som med eksterne samarbejdspartnere vil kræve øget behov for tid til samarbejde.

2.11    Evaluering
HLF tilslutter sig behovet for en overordnet evaluering efter 2 skoleår, men opfordrer der ud over til, at der vil ske en løbende evaluering, og at nødvendige ændringer allerede kan indgå for skoleåret 15-16.
 

Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger  fælles for kommunernes skoler

3. Det kommunale skoleområde
Udgangspunktet for beslutningskompetencerne på Center-niveau finder vi umiddelbart relevant. Igen vil vi opfordre til fleksibilitet i forhold til at ændre i rammerne, ifald der viser sig behov for det.  Vi foreslår at teksten vedr. rammen for MED arbejdet (dot. 9) udvides til:

Overordnet ramme og koordinering af samarbejdet og inddragelse af C-MED, A- MED og FTR og TR.

 

4.Delegering til skoleleder
I forbindelse med strukturændringen og indførelsen af ”storskolerne” finder HLF det relevant, at der udarbejdes en oversigt over de daglige pædagogiske lederes kompetenceområder.

Vi foreslår, at der tilføjes en tekst:

På skoler med flere enheder skal skolelederen udarbejde en oversigt over Daglig Pædagogisk Leders kompetenceområder.

HLF erfarer, at der er et stigende behov for ovenstående, for at få et mere afklaret forhold i samarbejdet med skolens ledelse og daglig pædagogisk ledelse i hverdagen. Ovenstående kan også lægges som en fælles kommunal opgave og tilføjes til Centerets kompetenceområde.

Vi foreslår der ud over følgende tekst i dot. 3, skolelederens kompetenceområde:

Løbende samarbejde og inddragelse af A-MED og TR om opgaver.

5. Delegering til den enkelte skole og dennes bestyrelse.

Skolebestyrelsens opgaver fastlægges endeligt ved vedtagelsen af reformen, hvor vi selvfølgelig skal overholde indholdet heri.

Skolebestyrelsernes kompetencer beror på  principielle beslutninger. Derfor bør det påpeges for alle opgaver, at det er principper for udbydelse af linjer. Principper for valgfag,  m.v.


Afsluttende kommentar:

Det er Helsingør Lærerforenings opfattelse, at den undervisning eleverne modtager i dag allerede er optimeret i forhold til de rammer og vilkår lærerne arbejder under. Det vejledende timetal har været et godt udgangspunkt for undervisningen, men betyder så samtidig at skolereformens tilførsel af faglige timer er forholdsvis begrænset i Helsingør Kommune.

Skal der ske et løft af elevernes faglige standpunkt, er det derfor nødvendigt at fokusere på kvaliteten af den undervisning, der finder sted. Lærernes vilkår for at planlægge og gennemføre undervisningen samt muligheden for samarbejde vil være et centralt opmærksomhedspunkt i den sammenhæng.

HLF opfordrer til en fortsat konstruktiv dialog med Centeret med henblik på at arbejdsdagen for lærerne kan underbygge en høj kvalitet i undervisningen.  

Venlig hilsen
Kredsstyrelsen

/ Formand Vera Sandby Hansen