For dig ...

  • For dig med børn
    Når du bliver forælder, er der en række overenskomstmæssige fordele, som du har ret til.

    Blandt de mest almindelige rettigheder overenskomster gennem tiden har sikret vore medlemmer med børn er retten til barsel, retten til omsorgsdage, retten til fravær (hvis foreneligt med arbejdsstedet) uden løntræk ved egne børns sygdom. Du er velkommen til at kontakte kredsen, for at få hjælp til at planlægge din barselsorlov, ansøge om kontingentnedsættelse ved barselsorlov eller forældreorlov uden løn eller blot få gode råd i øvrigt. Du kan læse meget mere om barsel, adoption, ferie under barsel, omsorgsdage mv. her på vores hjemmeside.

  • For dig der vil på pension
    Uanset om du er tjenestemandansat eller overenskomstansat, er det en stor beslutning af forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension.

    Ofte vil man, uanset ansættelsesforhold, have mange spørgsmål til hvilken fremtid, man går i møde. Du kan søge rådgivning i kredsen, for at få hjælp til at afklare dine økonomiske forhold ved pensionering, få gode råd om SKAT, ferie eller gruppeliv, samt få hjælp til at skifte medlemsfraktion i DLF. Du kan læse meget mere om pension og efterløn her på hjemmesiden - vælg i menuen til højre.

  • For dig der er syg
    Alle kan blive syge. Du får fuld løn under sygdom, men der er en række ting du skal være opmærksom på.

    Bliver du syg, skal du sygemelde dig til arbejdspladsen, inden arbejdets påbegyndelse på din 1. sygedag. Der vil normalt være retningslinjer på den enkelte arbejdsplads om, hvornår på dagen og til hvem du skal sygemelde dig. Ved sygefravær kan arbejdsgiver, på hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, forlange en friattest. Det er en attest, som din læge skal udfylde, hvor lægen blot bekræfter, at du er syg. Den betales af arbejdsgiveren. Hvis du er sygemeldt i længere tid, vil du blive indkaldt til et møde med din leder.

    Læs mere om reglerne i linkene...

  • For dig der skifter job
    Det er helt almindeligt, at man undervejs i sit arbejdsliv skifter job, men der er stor forskel på situationen alt efter hvem der træffer beslutningen.

    Du kan, hvis du ønsker det, sige dit job op. Der kan være mange forskellige grunde til et jobskifte, men spørg altid os så du kender konsekvenserne af din beslutning. Din ansættelse kan også blive afsluttet, fordi din leder vil det. Fx på grund af sygdom, arbejdsmangel eller fordi din leder ikke mener, du er god nok til dit arbejde. Vi hjælper dig, når din ansættelse trues og selv om vi ikke kan forhindre, at du bliver afskediget, kan vi være dig til nytte alligevel.

    Klik videre til den side, der passer bedst til din situation.

  • For dig på orlov
    Nogle gange giver det mening at søge ulønnet orlov fra sin stilling.

    Det er altid en god ide at kontakte din TR for at søgevejledning inden du søger du ulønnet orlov. Og du skal være opmærksom på en række ting:

    • du i optjener ikke ret til løn under ferien og derfor skal søge om feriedagpenge i a-kassen, når du skal holde ferie i den kommende skoleperiode. 
    • du kan fortsat være forsikret under gruppelivsordningen, hvis du selv opretholder indbetalingen i orlovsperioden.

    Læs mere om orlov i linkene til højre

Spørg om

Dagpenge og efterløn

Lærernes A-kasse

 

Tlf.: 70 10 00 18

Spørg om 

Pension

Lærernes Pension

 

Tlf.: 70 21 61 31

Sinatur - hoteller

Sinatur - hoteller

Benyt dig af Danmarks Lærerforenings seks hoteller til kursus eller ferie.

Meld dig ind

Facebook

Følg Helsingør Lærerforening på Facebook.

Kilden

Besøg Helsingør kommunes intranet for ansatte i kommunen