Ytringsfrihed
En rettighed
Retten til at kunne give udtryk for sine tanker og meninger er skrevet ind i FN’s menneskerettigheder, og siden 1849 har retten i Danmark været sikret via Grundloven:
|
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
|
Men ytringsfriheden har alligevel sine begrænsninger og indbyggede dilemmaer. Den enkeltes ret kan støde sammen med andre individers, gruppers eller samfunds rettigheder. Grænsen mellem den enkeltes ytringsfrihed og hensynet til at beskytte andre er ikke statisk, men i stadig bevægelse. Den ændrer sig over tid og ser forskellig ud i forskellige kulturer.
På jobbet
Gode hensigter og politiske festtaler om ytringsfrihed er ikke nok til at sikre en åben kultur på de offentlige arbejdspladser, hvor medarbejderne tør tage bladet fra munden om kritisable forhold. FTF mener der må nye paragraffer til, hvis de offentligt ansatte reelt skal beskyttes mod negative følger af at bruge deres ytringsfrihed.
Blandt de offentligt ansatte, der har udtalt sig offentligt om kritisable forhold på jobbet, har 40 procent oplevet negative følger som fx tjenstlige samtaler, advarsler, forbud og fyringer - alt sammen kendte eksempler, viser tidligere undersøgelser fra FTF. 54 procent frygter sanktioner af at ytre sig offentligt, viser undersøgelserne, og billedet har ikke ændret sig til det bedre i løbet af de seneste knap ti år.
Kritisk dialog
Den kritiske dialog er væsentlig og vigtig for det gode arbejdsliv og for udviklingen af velfærdsamfundet. Bente Sorgenfrey, formand for FTF siger:
|
"Vi - borgerne i Danmark - har brug for, at langt flere ytrer sig. Vi har brug for netop den viden, som de offentlige ansatte har, når vi diskuterer, hvordan Danmark som velfærdssamfund skal udvikle sig. Debat om den offentlige sektor kræve faktuel viden og indsigt - en viden som de offentligt ansatte har. Saglig kritik på arbejdet øger sandsynligheden for, at tingene bliver gjort rigtigt. Vores demokrati forudsætter en løbende debat og meningsbrydning"
|
Deltag i debatten
Der træffes mange beslutninger om udviklingen af folkeskolen og ofte træffes beslutningerne af politikere, der reelt brænder for folkeskolen. Men vi oplever desværre ofte, at vi, de fagprofessionelle lærere, der ligger inden med den rette viden, der bør lægges til grund for beslutningerne, ikke tages med på råd. Vi kan, qua vores erfaring og praksis, udfolde hvordan en politisk beslutning vil udmønte sig begrundet i en faktuel, analyse af virkeligheden. Vi kan bidrage til den kritiske stillingtagen, der bør lægges til grund for de handlinger de politiske beslutninger udmønter sig i. Vi skal bare lære at sige det, turde sige det højt og ikke mindst forvente, at der er nogen der vil lytte til os.
- Publiceringsdato: 3. september 2015
- Ændringsdato: 8. april 2024