AMO efteruddannelse
AMO er kommunens betegnelse for arbejdsmiljøorganisationen. Alle AMR tilbydes løbende supplerende arbejdsmiljøuddannelse, i Helsingør Kommune kaldet efteruddannelse.Uddannelse
Ifølge Arbejdstilsynets vejledning Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal du som arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) senest tre måneder efter, at du er valgt eller udpeget, være tilmeldt den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse af tre dages varighed (22 timer).
I dit første år som AMR har du ret til og skal tilbydes to dages efteruddannelse (15 timer), og i de efterfølgende år har du ret til og skal tilbydes 1½ dags (11 timers) efteruddannelse.
Efteruddannelse er et supplement til den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at du både som AMR og AML får en løbende og målrettet opdatering, som kan styrke dine kompetencer.
Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse - i Helsingør Kommune
Tværgående kompetence udvikling udbyder den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for AMR i Helsingør Kommune.
Udover den obligatoriske uddannelse på tre dage, består arbejdsmiljøuddannelsen i Helsingør Kommune også af en fjerde dag om trivsel og stress. Arbejdsmiljøuddannelsen udbydes løbende i samarbejde med fire Nordsjællandske kommuner.
- Publiceringsdato: 15. december 2022
- Ændringsdato: 19. januar 2023