Klassekammerat-effekten er en illusion

I tidligere undersøgelser viser det sig, at gennemsnitskaraktererne stiger i klasser med en høj socioøkonomisk spredning i elevsammensætningen, men når man kigger på det enkelte individ er der store forskelle på, hvad de kan præstere. De ressourcestærke elever præsterer netop bedre i disse klasser, hvor de svageste, der i forvejen ligger under gennemsnittet, præsterer dårligere end forventet.

Tanken ved folkeskoleforliget i 2012 var netop, at ved at inkludere de svageste elever, ville deres gennemsnitslige karakterer stige pr. automatik vha. klassekammerateffekten.

Denne effekt er altså ikke indtruffet. Parterne har på dette tidspunkt ikke stillet yderligere mål eller målelige forventninger op af effekten, end de rent besparelsesmæssige. Der blev sat et mål om, at 96 pct. af alle skolebørn i 2015 skal modtage almindelig undervisning, svarende til at omtrent 10.000 børn skal flyttes fra specialklasser til almindelige klasser eller begynde i en almindelig klasse frem for en specialklasse. Inklusionen er derfor blevet et mål i sig selv. 

Siden lovændringen i 2012 er samtlige kommuner i Danmark i gang med at arbejde med at udvikle en mere inkluderende skole. Dog har arbejdet med inklusion ikke været uproblematisk. For eksempel viser en undersøgelse fra 2013 at adspurgte lærere oplever, at de har elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som har behov for støtte ud over den, de kan give dem i undervisningen (Danmarks Lærerforening, 2014). 

Der er derfor behov for mere viden om, hvordan pædagogiske indsatser og pædagogisk praksis bidrager på en så gavnlig måde som muligt til elevernes læring og trivsel i den inkluderende skole, ligesom afdækningen af de økonomiske aspekters indflydelse på læringsudbyttet må studeres.

Susanne Lilleballe Bech