SFI rapport 2013

Den ultra korte version

FOR ELEVER MED STÆRKERE SOCIAL BAGGRUND GÆLDER

”Følgende øvrige lærer- og undervisningsforhold synes at have en positiv betydning for netop disse elevers faglige præstationer:

• Læreren bruger relativt lidt undervisningstid på fælles opgaveløsning i klassen (her er sammenhængen således modsat for elever med socialt stærkere og svagere baggrund)
• Læreren bruger relativt meget tid på individuel opgaveløsning og elevstyret undervisning
• Skolen anvender arbejdstidsaftalen af 2005, der giver såvel lærere som ledelse mindre autonomi og fleksibilitet end 2008-aftalen. (Her er sammenhængen således modsat for elever med svag og stærk social baggrund med hensyn til forældrenes uddannelse).

FOR ELEVER MED SVAGERE SOCIAL BAGGRUND:

• Læreren stiller høje faglige forventninger til eleverne 
• Læreren lægger lige så stor vægt på faglige som på sociale, trivselsmæssige mål for undervisningen.
• Læreren er konsekvent med hensyn til overholdelse af aftaler
• Der er et godt socialt klassemiljø mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med hensyn til disciplin i form af ro og opmærksomhed
• Læreren bruger relativt meget tid til fælles opgaveløsning i hele klassen (i forhold til tavleundervisning, gruppearbejde og individuel opgaveløsning)
• Læreren har lang erfaring
• Eleverne arbejder relativt meget med lektier
• Skolen anvender lærernes arbejdstidsaftale af 2008, der giver lærere og ledelse større autonomi og fleksibilitet.

Bandt de omtalte overordnede undervisningsstrategier synes den traditionelle undervisningsstrategi med en stærk, konsekvent klasserumsledelse og en stærk og tydelig faglig rammesætning at have en særlig positiv betydning for præstationerne hos elever med svagere social baggrund. For elever med en meget svag social baggrund finder vi imidlertid også, at den eksplicitte undervisningsstrategi har en positiv betydning. Denne strategi er karakteriseret ved en høj grad af tydelig faglig rammesætning og en lav grad af konsekvent klasserumsledelse. Den eksplicitte undervisningsstrategi er udtryk for en underliggende undervisningsdimension, der er præget af, at disse lærere:

• Giver tydeligt udtryk for målene med undervisningen
• Giver udtryk for høje forventninger til elevernes faglige præstationer
• Giver eleverne individuelt feedback på, hvordan de klarer sig
• Anvender elevplaner til at tilrettelægge undervisningen til hver enkelt elev
• Undgår at bruge sanktioner og advarsler om sanktioner.”

Undervisningsstrategier

Generelt har elever med en stærkere social baggrund lettere ved at afkode skolens og lærernes faglige forventninger til dem. Elever med svagere social baggrund har ikke denne forståelse med hjemmefra og klarer sig derfor fagligt bedre i skolen, når lærerens pædagogiske linje er mere tydelig, dvs. at de har gavn af stærke, faglige rammer i undervisningen.

På trods af elevernes forskellige baggrund profiterer begge grupper dog af en traditionel undervisningsstrategi med fokus på stærk, konsekvent klasserumsledelse og stærk og tydelig rammesætning, fordi det sikrer et godt arbejdsmiljø med faste rammer og strukturer.

Denne betydning er størst i store klasser (med mere end 22 elever) og specielt de tydelige faglige rammer har størst betydning for elever med svagere social familiemæssig baggrund.

Løsning af fællesopgaver

Ved stor andel af undervisningstid til løsning af fællesopgaver i klassen, profiterer elever med svagere socioøkonomisk baggrund sig bedre, hvorimod det er omvendt for elever med stærkere socioøkonomisk baggrund. Disse elever klarer sig bedre, jo mere tid læreren afsætter til individuel opgaveløsning.

Lærerens tydelighed mht. mål for undervisningen og brugen af tests

Jo mere læreren bruger tid på at tydeliggøre målene for undervisningen, desto dårligere klarer elever med stærkere social baggrund sig, idet det sikkert er spild af undervisningstid, da de har forstået pointen. Til gengæld har konsekvens både i forhold til overholdelse af aftaler og i forhold til arbejdsro i klassen en positiv betydning for faglige præstationer.

Brugen af tests har en positiv sammenhæng med faglige elevpræstationer. Dels er det et redskab læreren kan bruge i tilrettelæggelsen af undervisningen, dels kan det være med til at få eleverne (og deres forældre) til at fokusere på elevernes læring og lektier.

Lærernes forventninger til eleverne

Når vi ser på lærernes forventninger til eleverne, opleves at eleverne klarer sig bedre, når de har lærere, der giver udtryk for høje forventninger til dem. De høje forventninger gør sig mest positive overfor eleverne optil 60 % af den samlede fordeling af eleverne.

Klassemiljø

Resultaterne i undersøgelsen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem på den ene side det sociale miljø mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever og på den anden side elevernes karakterer. Eleverne får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, når de går i en klasse med gode sociale relationer og mellem lærer og elever med disciplin og respekt. Et dårligt socialt klassemiljø går ud over begge grupper, mens mangel på gode lærer-elev-relationer med disciplin og respekt for læreren i særlig grad går ud over præstationerne hos elever med svagere social baggrund.

Lektiearbejde

Der er generelt ingen sammenhæng mellem omfang af lektielæsning og faglige elevpræstationer. Imidlertid findes der for eleverne med svagere social baggrund en positiv betydning af lektielæsning, hvorimod det modsatte er gældende for de stærkeste sociale grupper. Årsager kunne være, at ressourcestærke forældre til svage børn vil forsøge at motivere eller kræve mere lektiearbejde. Den negative effekt kan skyldes, at stærke elever bliver demotiverede at repetere allerede indlært stof eller, at læreren ikke er god nok til at tilpasse deres lektier.  

Lærerens teamsamarbejde

I undersøgelsen er lærerne blevet spurgt om deres deltagelse i årgangsteam, fagteam, klasseteam og afdelingsteam. Klasseteam er det teamsamarbejde lærerne deltager hyppigst i, mens fagteam er de team, de sjældent deltager i. Jo oftere lærerne mødes i klasseteam, desto bedre er elvernes faglige præstationer. Det kunne tyde på, at klasseteam sikrer en bedre koordination mellem fagene og bedre sparring omkring den enkelte elev. Til gengæld ses dårligere elevpræstationer, hvor lærerne ofte deltager i årgangsteam. Der er ikke forskelle mellem de stærke og svage elevers resultater på baggrund heraf.

Læs hele rapporten her